Nakskov Sportsfiskerforening
» Turreferater 2017
» Vis 2016
» Vis 2015
» Vis 2014
» Vis 2013
» Vis 2012
» Vis 2011
» Vis 2010
» Vis 2009
» Vis 2008
» Vis 2007
» Vis 2006
» Vis 2005
» Vis 2004
» Medlems rapporter 2017

TURREFERATER 2006

Klik her hvis du ønsker at indskrive en ny beskrivelse fra en konkurrence og uploade billeder til.

Nytårstorsk 2006 - 28/12-2006

Torsdag d. 28/12-2006 afholdte Nakskov Sportfiskerforening årets sidste tur i kalenderen, nemli den årlige nytårs torsketur. 10 mand mødte op i klubbens lokaler kl.7.15 hvorefter bilerne blev pakket, og turen gik mod Onsevig. Turen blev som altid sejlet med skibet skjold fra Onsevig, med Karsten paaske ved roret. Trods en lidt kraftig vind besluttede vi at tage ud og prøve lykken alligevel, efter de rognfede nytårstorsk.. Efter cirka 40min. Sejlads startede fiskeriet, med en kraftig sydgående strøm vanskeliggjorde fiskeriet noget. Turen bød ikke på det store antal fisk, men der var dog en del pæne fisk imellem. Dagens resultat blev 22 torsk der blev hjembragt, plus en del undermålere der fik deres frihed igen. Dagens tre største fisk blev fanget af følgende :

1. Henning Andreasen 6,82kg.

2. Cresten Timm 5,66kg.

3. Tor Bendsen 4,16kg.

Nakskov Sportfiskerforening vil godt have lov til at sige tak for året der gik til alle medlemmer, samt et rigtig godt nytår.



30. december 2006 af: Jakob brun
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Aborrekonkurrence - 26-11-2006

Der var 16 deltagere som mødte op til konkurrencen, for at nyde det milde vejr, ja man skulle ikke tro, at man er i november måned.
Det milde vejr havde også smittet ad på bidelysten hos aborren, idet der under konkurrencen blev fanget rigtig godt med aborre, på vise tidspunkter var der så meget gang i den, at man havde fisk på i hvert kast. Der gik ikke ret lang tid i konkurrencen, før dagsorden var sat, idet der var fanget en aborre på 1.327 kg.
Ved indvejningen viste det sig at der var der 3 aborrer over kiloet, hvoraf Jimmy Christoffersen stod for de 2 på henholdsvis på 1.311 og 1.170 kg.
Foreningen håber, at dette var start skuddet til årets aborresæson, for så bliver det en forrygende fiskeoplevelse, at komme i Nakskov Indrefjorden og prøve kræfter med de stribede fisk.

De heldige vindere blev:

Nr. 1 blev: Johnny Andersen med en aborre på 1.327 kg.
Nr. 2 blev: Jimmy Christoffersen med en aborre på 1.311 kg.
Nr. 3 blev Henrik Matson med en aborre på 0.926kg


26. november 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klubmesterskabet i aborrefiskeri - 12-11-2006

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i aborrefiskeri i Nakskov Indrefjord søndag d. 12-11-2006, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.14.00.

Der var i alt 18 deltagere der deltog i konkurrencen i det blæsende efterårsvejr. Dette synes man fra Nakskov Sportsfiskerforening var et godt fremmøde, vejret taget i betragtning. Dette havde dog også sin indflydelse på fiskeriet, idet der ikke blev fanget så mange aborrer i denne konkurrence. Dem der var så heldige at få fanget en, måtte tage sig til takke med, at det var en fisk på under 400 gram.
De heldige vindere blev.

Nr. 1 blev Fadil Bozadic med en aborre på 312 g. som indløste et gavekort på 500 kr. samt en pokal og en følgepokal.

Nr. 2 blev Peter Rommel som blev juniorklubmester med en aborre på 303 g. som indløste et gavekort på 300 kr. samt en pokal og en følgepokal.


Nr. 3 blev Anton Jonassen med en aborre på 302 g. som indløste et gavekort på 200 kr.


13. november 2006 af: Jimmy Christoffersen
L-F mesterskabet i aborrefiskeri - 29-10-2006

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte det årlige LF-mesterskabet i aborrefiskeri søndag d.29-10-06, som måtte aflyses i foråret på grund af is. Der var mødte ialt 32 mand op, hvilket Nakskov Sportsfiskerforening betragter som rigtig flot. Deltagerne fik virkelig nogle dejlige og flotte timer i det lune efterårsvejr med lidt sol, med regnbyger ind imellem. Det lune efterårsvejr havde dog også sin indflydelse på aborrerne idet der virkelig blev fanget mange af de stribede fisk. De heldige var følgende:

1. Erik Housum med en aborre på 526 gram, der indbragte en vandrepokal, samt en pokal til ejendom og en check på 1500 kr.
2. Michael Christiansen. med en aborre på 520 gram, der indbragte en check på 1000 kr.
3. Bjarne Jakobsen med en aborre på 413 gram, der indbragte en check på 500 kr.


30. oktober 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Stevns tur - 13-15 oktober 2006

Fredag kl. 7.00 mødte 10 mand op i Nakskovs Sportsfiskerforenings lokaler for at få morgenbrød, samt at pakke bilerne. Herefter gik turen mod Stevns, hvor klubben havde lejet Skovvængehuset ved Bøgeskoven som ejes af Sct. Georgs Gilderne i ST. Heddinge og Køgei fællesskab.

Fredag eftermiddag blev der både kørt mod nord og syd, det endte dog med at alle mand stod ved Strøby Ladeplads, for at prøve lykken, snart opgav man p.g.a. blæsten og det udklare vand. Det endte med, at man kørte lidt rundt for at se, om der var andre steder man kunne fiske fra, men det var der ikke, så man blev enig om at køre hjem for at lave aftensmad.

Om lørdagen var der nogle der var nede på havnen, for at se om vandet var begyndt at klare op, det viste sig heldigvis, at dette var tilfældet. Alle kørte ud for at fiske, desværre var fiskene ikke ikke i det bedste humør, men det lykkedes da Ronni at overliste en havørrede på 1,7 kg. Om søndagen var alle deltagerne igen ude for at prøve lykken, i det rigtiget fine efterårsvejr, det gode vejr havde desværre heller ikke denne dag smittret af på havørredernes bidelyst.

Det var ikke mange fisk, der blev fanget på denne tur, men det var igen en rigtig god tur som Nakskov Sportsfiskerforening havde arrangeret, synd at der ikke var mere end 10 deltagere, som havde lyst til at fiske fra Stevns. Nakskov Sportsfiskerforening betragter det som noget skuffende, men har taget det til efterretning.

Billede : Ronni Nilsen med sin havørredde på 1,7 kg.


17. oktober 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billede
Havmede - 8/10-2006

Turen blev aflyst pga. for kraftig blæst.

8. oktober 2006 af: Jakob brun
Sildetur på Øresund. - 24/9-2006

Søndag d. 24/9-2006 afholdte Nakskov sportfiskerforening den årlige sildetur på Øresund. Turen blev som altid sejlet fra Vedbæk med skibet Skjold. På turen var der 23 deltagere, hvoraf de fleste mødte op i klubbens lokaler kl. 6.45 til en bid morgenmad, de sidste par mand skulle støde til os på et senere tidspunkt. kl. 7.30 var morgenmaden så indtaget og bussen blev så smådt pakket. kl. 8.00 kørte bussen så fra Nakskov med kurs mod Vedbæk. Omkring kl. 11 ankom vi til Vedbæk havn og gik ombord på kutteren og begyndte at rigge grejet til, kort tid efter kom skipper og kursen blev sat mod Hven. Vejret var rigtig fint med ikke så meget vind og høj sol på hele turen. Fiskeriet gik jævnt godt over hele eftermiddagen, og da skipper ringede af og atter satte kursen mod Vedbæk havn blev sildene ordnet og talt op. 2479 sild og en del torsk var det blevet til på de 3 ½ times fiskeri, til de 22 mand + en enkelt dame, hvilket må siges at være meget godt, da det giver et snit på 108 sild pr. mand. Så alt i alt var det en rigtig fin tur, som vil forsøges gentaget til næste år.

25. september 2006 af: Jakob brun
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Havmede - 3/9-2006

Turen blev desvære aflyst pga. for kraftig blæst.

20. september 2006 af: Jakob brun
Billeder fra toskefestivallen - 20-08-2006


Yngste deltager er blevet tørstig efter at havde set de mange torsk, som var til indvejningen.

I midten Christoffer Nielsen til højre Thomas Rasmussen, til venstre Per Steen.

Grubbebillede fra højre side bagerste række: Thomas Rasmussen, Christoffer Nielsen, Per Steen, forreste række fra højre, Kurt Nielsen, Teske Dagmar, Sebastian Hansen og Otto Palludan.

Jesper Hansen med sin fine fiskestang og præmie.


22. august 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Torskefestival - 20-08-2006

Nakskov Sportsfiskerforening havde fuldstændig udsolgt til den årlige torskefestival, der blev afholdt d.20-08-2006.
Der var i alt 165deltagere fordelt på 12 både, som havde en rigtig god tur på Bæltet med fint vejr.
Nakskov Sportsfiskerforening fik desværre afbud fra en turbåd i sidste øjeblik, derfor måtte foreningen gå den tunge gang, og beklageligvis melde afbud til 7 festivaldeltagere.
Der var en festivaldeltager, som deltog for første gang, da han ikke havde nået at købe noget fiskegrej, mødte deltageren op med en kæp, hvor der var monteret en prop og en krog. Det skulle senere vise sig, at festivaldeltageren vandt en af de pænere præmier, om torsken virkelig var blevet fanget på dette, må stå hen i det uvisse.
Der blev fanget godt med torsk, så der var noget at se på for de mange tilskuere i alle aldre, som var mødt op til indvejningen og præmieuddelingen.

1. pladsen gik til Christoffer Nielsen med en torsk på 6,500 kg.
2. pladsen gik til Thomas Rasmussen med en torsk på 4,440 kg.
3. pladsen gik til Per Steen med en torsk på 3,940 kg.
Dame præmien gik til Teske Dagmar med en torsk på 2,227 kg.
Junior præmien gik til Sebastian Hansen med en torsk på 2,634kg.
Præmien for mest sjældne fisk gik til Kurt Nielsen med en Hvilling på 0,374 kg.
Skipper præmien gik til Otto Palludan på Freja.


22. august 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klubmesterskab i havfiskeri 2006 - 11/6-2006

Billeder fra klubmesterskabet i havfiskeri 2006

14. juni 2006 af: Jakob Brun
Klubmesterskab i havfiskeri 2006 - 11/6-2006

Søndag d. 11/6-2006 afholdte Nakskov Sportsfiskerforening det årlige klubmesterskab i havfiskeri. Turen blev sejlet fra Onsevig med skibet Skjold. Forventningsfuld mødte 12 mand op på havnen og grejet blev så småt pakket ud. Men da skipper kom og skulle starte kutteren, fik vi hurtig en kedelig melding om at den ikke kunne starte. Men hvis det var muligt at udskyde turen til omkring middagstid, skulle der være en chance for at vi kunne komme ud. Det blev vi så enige om at prøve, men desværre røg 3 mand fra på den konto. Kl. 11.30 stævnede vi endelig ud fra Onsevig havn, og 30 min. Senere begyndte fiskeriet. Vejret var helt perfekt, men en kraftig strøm vanskeliggjorde fiskeriet noget. Da dagen var omme og det var tid til at sejle i havn igen, konstaterede vi at det ikke havde været nogen super tur hvad antallet af fisk angik, da de 9 mand kun havde hjembragt 28 torsk.

1. præmie + klubmester pokal gik til Jesper Andreasen med en torsk på 4,70kg.

2. præmien gik til Stig Andreasen med en tosk på 2,95kg.

3. præmien gik til Jakob Brun med en torsk på 2,40kg.


14. juni 2006 af: Jakob Brun
Hornfisketur - 20-05-2006

Turen måtte aflyses på grund af dårligt vejr.

26. maj 2006 af: Jimmy Christoffersen
pirketur - 23-04-2006

Søndag d. 23.04.06 afholdte Nakskov Sportsfiskerforening pirketur fra Onsevig med skibet Skjold, med Carsten Påske ved roret. De 12 mand som var med på turen, havde en god tur med fint vejr, som til dels havde smittet af på torskenes bidelyst, der blev taget 45 torsk med hjem, hvoraf de 6 fisk var over 3 kg. det beviser at der var en pæn størrelse på fiskene. Det kunne muligvis skyldes fiskestoppet.


1. præmien gik til Niels Erik Hansen med en torsk på 5.44 kg.
2. præmien gik til Jesper Andresen med en torsk på 4.24 kg.
3. præmien gik til Brian Christiansen med en torsk på 3,91 kg.



28. april 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billede
Kystpokal - 8/4-9/4-2006

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i kystpokalkonkurrence d.8/4 – 9/4 2006. Man måtte fiske fra samtlige kyster, der tilhører Lolland – Falster efter havørreder. Der kunne fiskes fra lørdag kl. 00.00 til søndag, hvor indvejningen sluttede kl. 14.00.

Der var i alt 19 deltagere som mødte op. Nakskovs Sportsfiskerforening betragter dette som et pænt antal fremmødte. Deltagerne havde ikke vejret på sin side, til denne konkurrence, det blæste en hel del fra syd vest, så det var nord kysten på Lolland og øst kysten på Falster der kunne fiskes fra. Vejret havde dog også smittet lidt af på bidelysten hos havørrederne, da der ikke var så mange havørreder til indvejning, men især Søren Andersen havde tur i den, i det han fangede i alt 8 havørreder, hvoraf de tre ikke overholdte mindstemålet. Konkurrencens største havørred blev fanget om lørdagen på Falster af Niels Larsen.

1. præmien som bestod af et gavekort på 500 kr. til Mertz, vandrepokal samt følgepokal, gik til Niels Larsen med en havørred på 3.934 kg. med en længde på 68 cm.

2. præmien gavekort på 300 kr. til Mertz, gik til Søren Andersen med en havørred på 2.154 kg. med en længde på 63 cm.

3. præmien gavekort på 200 kr. til Mertz, gik til Klaus Balch med en havørred på 1.122 kg.


12. april 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Møn tur - 30/3 - 2/4 - 2006

Torsdag kl. 1800 mødtes 16 mand op i Nakskovs Sportsfiskerforening klublokaler for at pakke bilerne. Herefter gik turen til Møn, hvor klubben havde lejet to sommerhuse ved Råbylille strand.

Som sædvanligt var vejret, som det plejer at være, når foreningen skal på weekendtur, for om fredagen blæste det så meget at man kun kunne fiske på nord kysten, men om lørdagen var vinden heldigvis løjet så meget af, så der kunne fiskes over alt på Møn. Søndag var det rigtigt fint vejr fra morgenstunden af, med en rigtig flot solopgang på nord kysten.
Der blev fanget 12 havørreder på turen, et par stykker på Råbylille strand på syd kysten, men de fleste blev fanget på nord kysten, flere deltagere tabte fisk på turen, samt der var en del efterfølgere, som bare fulgte med blinket ind, disse fortrød i lige sidste øjeblik, og vente rundt lige foran snuden på en, så deltagerne var virkelig tændt.

De tre største 3 havørreder blev fanget af:
Jimmy Christoffersen med en havørred på 2,3 kg.
Michael Nielsen med en havørred på 1,8 kg.
Ronni Neilsen med en havørred på 1,77 kg.

Det var en rigtig god tur, så Nakskov Sportsfiskerforening er allerede ved at tilrettelægge en tur til næste år.


3. april 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
LF-mesterskabet i aborrefiskeri - 05-03-06

Mesterskabet måtte aflyses på grund at Indrefjorden var tilfrosset.Mesterskabet vil blive afholdt på et senere tidspunkt.

5. marts 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
LF-mesterskabet i aborrefiskeri - 05-03-06

Mesterskabet måtte aflyses på grund at Indrefjorden var tilfrosset.Mesterskabet vil blive afholdt på et senere tidspunkt.

5. marts 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billede
Generalforsamling - 24-02-06

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte generalforsamling d. 24-02-2006. Bent Henriksen blev valgt som dirigent.

Formand Søren Andersen fremlagde herefter beretning om, hvad der var foregået i Nakskov Sportsfiskerforening i årets løb, bla. foreningens ture. At den aftale foreningen havde med fiskeriministeriet, er blevet opsagt på grund af de nye regler, det er ganske enkelt blevet alt for besværligt, at kontrollere fisketegn for foreningens kontrollanter. Foreningens gode skib Laksen har fået en overhaling, med renoveret motor, samt nye bundbrædder m.m. Foreningens hjemmeside nsf-nakskov.dk bliver der stadig arbejdet på, så den skulle blive bedre at holde opdateret for bestyrelsen.
Klubaftnerne er godt besøgt af seniorerne, mens det kniber noget med juniorerne, som før benyttede sig meget af hvad foreningen kunne tilbyde på klubaftenerne, dette er desværre gået meget i stå, selv om bestyrelsen har prøvet med nogle nye tiltag. Bestyrelsen havde håbet på, at der ville komme en debat ud af dette, så man kunne havde fået nogle nye ideer, fra de fremmødte medlemmer. Dette skete desværre ikke, så nu må bestyrelsen endnu en gang gå i tænkeboksen, for at se om man kan finde de vise sten, for at få juniorerne tilbage til klubaftnerne.

Regnskabet blev fremlagt af kasseren og godkendt.

Der blev uddelt præmier til årets største fisk:
Junior gik til Anton Jonassen med en Aborre på 1,029 kg. Han fik vandre pokal + en følgepokal.
Senior gik til Jacob Brun med en Aborre på 1,228 kg. Han fik vandrepokal + en følgepokal.
Fladfisk gik til Allan Christiansen med en fisk på 1,143 kg.
Gedde gik til Ronnie Nielsen med en fisk på 3,374 kg.
Hornfisk gik til Michael Christiansen med en fisk på 0,640 kg.
Torsk gik til Jacob Brun med en fisk på 6,200 kg.
Havørred gik til Jimmy Christoffersen med en fisk på 4,387 kg.
.

Da der skulle vælges ny sekretær, samt et nyt bestyrelsesmedlem, kom den nye bestyrelse til at se sådan ud:
Formand: Søren Andersen
Kassere : Martin Andersen
Sekretær : Kim Rene Jensen
Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Brun
Nikolaj sonberg
Jimmy Christoffersen.
Suppleanter: Brian Lund, Allan Frederiksen.


27. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Aborrekonkurrence - 19-02-06

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 19-02-2006, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.12.00.

Der var 15 deltagere som mødte op til konkurrencen, for at nyde det mille vejr, ja man skulle næsten tro at foråret var kommet, selv om man frøs lidt på fingerne, da tågen lagde sig hen over Indrefjorden.
Under konkurrencen blev der fanget en rigtig pæn aborre på 1.955 kg. med en længde på 49,5 cm. som på nuværende tidspunkt er årets største, men man skal nok også bruge meget tid i Indrefjorden for at kunne slå denne, for det er den største aborre der er fanget i foreningens tid, mens man har holdt aborrekonkurrencer i Nakskov Indrefjord. Man skal helt tilbage til 1974 hvor der blev fanget en aborre på 1.900 kg.
Den heldige lystfisker der fik lov til at opleve dette, var Michael Christiansen.
Foreningen håber, at dette var start skuddet til årets aborresæson, for hvis dette er størrelsen på aborrerne i år, bliver det en forrygende fiskeoplevelse, at komme i Nakskov Indrefjorden og prøve kræfter med de stribede fisk.


19. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Pirketur - 12-02-06

Søndag d.12-02-06 afholdte Nakskov Sportsfiskerforening åres første pirketur, fra Onsevig med skibet Skjold, de 12 mand som var med på turen, havde en rigtig god tur med fint vejr, som havde smittet af på torskenes bidelyst, idet der blev fanget 68 torsk i alt på turen.


1. præmien gik til Mads Larsen med en torsk på 8.300 kg.
2. præmien gik til Jesper Andresen med en torsk på 4.200 kg.
3. præmien gik til Henrik Andresen med en torsk på 3,800 kg.


15. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Aborrekonkurrence - 05-02-2006

Nakskov Sportsfiskerforening skulle have afholdt aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 05-02-2006.

Der var ingen deltagere som mødte op til konkurrencen, så den blev aflyst, selve konkurrencen kunne godt være afholdt, hvis der havde været nogen medlemmer der havde trodset kulden, for Indrefjorden var delvis isfri.


6. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Klik for stort billedeKlik for stort billede
Viste sider: