Sildetur på Øresund 2013 - 7/9-2013
Søndag d. 7/9 2013 Afholdte Nakskov Sportsfisker Forening den årlige sildetur på Øresund. Turen var igen i år en stor succes, med 25 deltagere på turen. Dagen startede i klubbens lokaler i Vejlegade med en gang morgenkaffe med tilhørende franskbrød, hvorefter bussen blev pakket og turen gik imod Vedbæk. Ved middagstid ankom det gode skib Skjold til Vedbæk havn med dagens første hold sildefiskere der havde været ude og få lidt vind i kinderne. Så var det endelig vores tur til at komme ud på det hyggelige sildefiskeri, og efter en lille times sejlads ankom vi til pladsen lige syd for Hven og de første sild landede i kurvene. Fiskeriet gik stille og roligt over hele eftermiddagen, sildene stod dog rimeligt dybt denne dag hvilket gjorde fiskeriet lidt mere vanskeligt end normalt. Dagens resultat blev 1428 sild, 43 torsk og en enkelt makrel til de 25 glade fiskere.
10. september 2013 af: Jakob Brun
|