Nakskov Sportsfiskerforening
» Turreferater 2017
» Medlems rapporter 2017
» Vis 2016
» Vis 2015
» Vis 2014
» Vis 2013
» Vis 2012
» Vis 2011
» Vis 2010
» Vis 2009
» Vis 2008
» Vis 2007
» Vis 2006
» Vis 2005
» Vis 2004
Her har du mulighed for at skrive en rapport fra en tur du har været på. Du kan også lægge op til 10 billeder ved din rapport

NY RAPPORT: Klik her for at skrive en ny rapport


RAPPORTER 2010:


Vinter geddefiskeri!
(skrevet af Brian Lund, 30-11-2010)

Fredag d.26/11.
Efter mandagens gode fiskeri, var vi hurtige til at pakke grejet og komme afsted da lejligheden bød sig, inden Kong vinter helt får overtaget.
Forholdene var noget anderledes end sidst: frostvejr, ny is på dele af søen, et snedækket landskab og vand temp. som var faldet fra 5,5 til 2,8 grader tvang os til at lede efter fiskene på lidt dybere vand.
Det lykkedes da også at finde dem og i en hektisk hug periode på 1.5 time at lande 14 stk. heraf 9 stk. mellem 3,8 - 6,750 kg med de største til undertegnede på 6,3 kg og en tyk prop på 6,750 kg 95 cm. :-)

Fint geddefiskeri på Maribosø i snevejr.
(skrevet af Jakob Brun, 25-11-2010)

Mandag d. 24/11. blev brugt på lidt geddefiskeri på Maribosø i selskab med Mads Larsen.
Turen bød på rigtig fint fiskeri, 29 gedder var oppe og vende i båden i løbet af dagen.
Dagens største var en fin fisk på 6,86kg. 102cm. Fanget af undertegnede. Fisken faldt for en lille Recepten i Sølv/sort fra Jerk Snedkeren, fisket over 1,8meter vand. Vandtemperatur 4,2grader.

Lidt flere billeder...!
(skrevet af Brian Lund , 22-11-2010)

Ja man bliver sku også sulten :-)

Super geddefiskeri på Maribo sø!
(skrevet af Brian Lund, 22-11-2010)

Søndag og mandag blev brugt i selskab med Michel på Maribo sø, nu skulle der "kød" i skivét!og vi blev ikke skuffede...
Søndag: det startede lidt sløjt, men over middag kom der gang i sagerne og på 3 timer landede vi 75% af fiskene.dagens samlede resultat 32 stk, heraf 8 stk. mellem 4 - 4,7 kg. 1 stk på 6 kg til Michel og 1 stk. 8,6 kg 102 cm til mig!! ny PR :-)

Mandag: Kunne det mon blive bedre idag...? Ja det kunne det sku:-)Samlet 32 stk. ikke så mange 4 - 5 kg´s idag men til gengæld top fisk på 5,8 - 7,250 - 7,950 kg til Michel!Ny PR til ham :-) og 6,2 kg samt 8,050 kg! til mig..... Et par Konge dage på vandet :-)

Hovsa
(skrevet af Tor Bentsen, 17-11-2010)

Billed

Kystørred
(skrevet af Tor Bentsen, 17-11-2010)

Endelig! Efter en lidt lang "ørredtørke" fangede jeg denne fine madfisk. 1,55kg og 53cm. Den tog en kobber/fluogrøn pejse.

Maribo sø igen
(skrevet af Tor Bentsen, 16-11-2010)

En god dag på søen sammen med Kok`en. Fangede omkring 40stk tilsammen men ingen over 3,5kg men en god dag i "kanon" vejr.

Ny PR Laks fra Møn/40 meteren.
(skrevet af Brian Milkowski, 11-11-2010)

En dejlig afslutning på en stille men regnfuld dag ved 40 meteren syd for Krigers Flak.
Så lykkedes det endelig for kaptajnen at få en 10+. Fik igår denne tyksak af en laks. Huggede på den sidste agn jeg havde i vandet, da jeg var ved at pakke sammen og stikke stævnen hjemover. Fed fight med gode udløb og to gange var den oppe og danse på vandet.
Det er ny PR. Men der er et stykke vej op til BR. på 13,5, Men dette kommer. Jeg skal bare sejle ud uden gast, så lykkedes det åbentbart. Igen var det bagbords side den huggede på. Fanger åbentbart 80-90 % af fiskene i den side.
Agn var Toby 30g. i farven Klovn og blank fisket 100 fod bag sideplaner.

Flade med Buller
(skrevet af Allan Hartkopp, 09-11-2010)

Var med Jacob ude efter et par flade søndag d. 7/11 da vejret var noget nær perfekt. ca. 0,8 mil strøm. der var masser af liv, men rejerne gjorde de mange isinger hukkede lystigt uden chance for at kroge de små sataner:( men det blev til 23 flade til kaptajnen og 21 til den ydmyge gast der tog den største på 950g.

Flue PR
(skrevet af Tor Bentsen, 04-11-2010)

Tog denne fine flue PR-gedde i Maribo i dag.6,8kg og 100cm. Kanon god fight!

Weekend tur på Møn
(skrevet af Allan Frederiksen, 01-11-2010)

Vi var 8 mand som havde lejet et sommerhus på Møn i weekenden uge 43 for at fiske lidt havørred. Vi startede fiskeriet fredag morgen på Liselund. Vi havde et par kontakter men intet på land :-( Fredag aften blev brugt på revene ved fyret. Her var John så beskeden at fange 7 stk. men s vi andre trak blank.
Lørdag morgen skulle så igen gå til fyret, men her var bølgerne blevet for store, så vi delte os imellem Ålebæk og Nordfelt. Det gav en enkelt fisk til undertegnede på 72 cm og 4.1 Kg.
Efter en frokost i sommerhuset tog vi chancen og kørte tilbage til fyret da vinden havde lagt sig. Vi fiskede her til sol nedgang og fik 7 fisk fordelt på Brian 3 stk, John 1 stk, Kim 1 stk. og Mig selv med 2 stk.
Søndag morgen blev igen brugt ved fyret hvor Brian fik en enkelt på 51 cm og John mistede en god fisk i 2 kilo klassen.
Så en super tur på møn med dejligt vejr, 16 blanke på land og kontakt med en del flere.

Kanon Aborre fiskeri
(skrevet af Søren Andersen, 31-10-2010)

Nakskov Indrefjord er fyldt med Aborre, lige som vi gik og troede at det var slut med at fiske Aborre i Indrefjorden viser det sig at de er vendt tilbage, for 4 uge i træk er fiskeriet helt i top der nede, flotte og hug syge Aborre på op til kiloet, og 30 til 40 fisk på et par timer, er jo bare skønt, jeg var således i Indrefjorden søndag i det fine efterårs vejr, blot et par timer hvor jeg fange en 40 til 50 flotte og friske fjord Aborre på spinder en rigtig god efterårs dag.

Maribo sø
(skrevet af Tor Bentsen, 30-10-2010)

Fredag d 29/10 var jeg et smut i Maribo sø efter gedder. Skulle for første gang prøve min lille jolle. Motoren er dog på værksted så jeg måtte ro. På lidt under 2 1/2 time fangede jeg 6 gedder med den største på 6.4kg og 90cm.

Flade fra bæltet.
(skrevet af Mads Schwartz Larsen, 28-10-2010)

Efteråret har budt på et par ture efter de flade i langelandsbæltet. Den 10 oktober var en god dag der gav mig 35 flade med hjem. Det var hovedsageligt isinger, men pæne skrubber blev det også til, bl.a en på 1200 g. Tirsdag d 26 oktober var jeg ude igen, og der blev det til 18 stk med hjem. Det var igen mest isinger med den største på 550 g, men skrubber var der også, og den største vejede 850 g.

Fish and Chips
(skrevet af Søren Andersen, 09-10-2010)

Der er godt gang i efterårs fiskeriet efter aborre, jeg var i Indrefjorden fredag og lørdag bare et par timer, og var så heldig at fange over 70 af de stribede, de fleste blev genudsat, dog skulle der lidt med hjem til fryseren, det smager jo godt, dejligt at se der er liv i indrefjorden igen lad os håbe det holder ved.

Knæk og Bræk
Søren

Billed af Tobias gedde
(skrevet af Søren Andersen, 08-09-2010)

Flot gedde fra Indrefjorden på 5,46 kg.

Billed af Tobias gedde en gang til !!!!
(skrevet af Søren Andersen, 08-09-2010)

En gang til

Gang i Inderfjorden
(skrevet af Tobias Larsen, 06-09-2010)

Gik en tur i inderfjorden fredag middag, og det var tydeligt at der skete noget under overfladen i det grumsede vand. så stangen blev hentet og det blev bestemt ikke fortrudt. Havde 12 flotte gedder efter jiggen den første time, og så begyndte de at gå til den. Resultatet af fiskeriet fredag og lørdag blev til ca. 4 gedder på 3-3,5kg, 2 gedder på 4kg og en enkelt gedde på 5,46kg fordelt på på simon og mig selv med den største til undertegnede.
Det må siges at være rigtig lækkert fiskeri i Inderfjorden.

Prøver at få fat i et par billeder senere.

En ordenlig flad.... :-)
(skrevet af Jakob Brun, 05-09-2010)

Ny Skrubbe PR. 1521gr. 49cm.
Fanget på Skalreje.

Flade
(skrevet af Allan Hartkopp, 27-07-2010)

Jeg var med team buller ud efter flade ved trilleren. Det lykkedes at skaffe ½ pakke orme. jacob havde så en pakke skald rejer for resten. Det blev til 42 stk. til underregnede og 18 stk. til Jacob, hvilket må siges være en god dag.

Eftermiddags/aften tur i bæltet....
(skrevet af Jakob Brun, 20-07-2010)

En eftermiddags/aften tur i bæltet sammen med Rasmussen igår gav 11 fisk, hvoraf de 10stk. blev nænsomt genudsat. Der iblandt 2 målere på 10,1kg og 13,0kg. Begge til skipper. Så endnu en god tur i bæltet, selvom fiskeriet var svært denne dag.

Billed af 13kgs
(skrevet af Tor Bentsen, 03-07-2010)

Fik ikke sendt billed med så nu prøver jeg igen

Endnu en måler
(skrevet af Tor Bentsen, 03-07-2010)

En eftermiddag med dårligt fladfiskeri endte med 10 min fiskeri i hullet. Det gav en måler på 10,3kg og 99cm

Træerne vokser åbenbart ind i himlen....
(skrevet af Jakob Brun, 28-06-2010)

Søndag d. 27/6. Fantastisk dag i bæltet med 4 målere til undertegnede. 10,2kg. 11,8kg. 12,75kg. og 13,7kg. :-)

Endelig en måler
(skrevet af Tor Bentsen, 27-06-2010)

Så lykkedes det endelig at fange en måler. Jakob tager jo for sig af retterne og med en del 9kgs fisk ville jeg sku gerne runde de 10kg. Og i dag kom en 13kgs på 106cm op.

To målere fra bæltet.
(skrevet af Mads Schwartz Larsen, 26-06-2010)

Var en tur i Langelandsbæltet torsdag d. 24-6 sammen med Tor, for at se om der stadig skulle være nogle torsk. Tor havde overtaget roret, og fandt en knold hvor torskene befandt sig. Det resulterede i at jeg fangede to målere på 10,5 og 12,7 kg. Dagen gav i øvrigt to torsk mere til mig på 6 kg og Tor fik 2stk på 3 kg og en på 7,4 kg. Så en rigtig god dag i bæltet.

En røvfuld målere mere...
(skrevet af Jakob Brun, 06-06-2010)

Søndag havde jeg inviteret Jakob Rasmussen med på en eftermiddagstur i bæltet efter stor torsk, ovenpå den fantastiske tur igår. Dagen idag blev ikke mindre fantastisk, idet vi fik 4 målere i båden igen. 12,7kg og 12,5kg til Rasmussen. og 11,1kg og 10,6kg til skipper selv. :-) Team Buller er pt. Oppe på 13 målere i år på 6 ture. Helt utroligt.

En underlig fisk!!
(skrevet af Jakob Brun, 06-06-2010)

På lørdagens fantastiske tur i Langelandsbæltet med brian som gast, fangede jeg som dagens første fisk en Mørksej på 3,9kg. Det er sku ikke hver dag man oplever det på disse kanter. Turen gav også en solid double af torsk til undertegnede på 8,0kg og 9,0kg. :-)

Gudekonge tur efter torsk
(skrevet af Brian Jørgensen, 06-06-2010)

Lørdag den 5/6 var undertegnede med team buller i bæltet efter torsk, og hvilken dag! det blev til 2 torsk på 8kg, 9kg 9,1kg 10,2kg 10,6kg 13kg og sidst men ikke mindst 15,2kg. Jeg var så usportslig at fange de 5 største torsk hvoraf de 4 var målere.
den ene måler blev nænsomt genudsat så den er stadig derude, fang den :-)

Tak til Jakob for en uforglemmelig dag

Ny PR til Andreas
(skrevet af Tor Bentsen, 28-05-2010)

Andreas og jeg var 2 timer i bæltet fredag eftermiddag. Det gav 4 torsk hver med de 6 over 5kg. Min største var 9.5kg og 98cm mens Andreas satte ny PR med en på 7.1kg og 89cm.

Ny pr. fra Maribosø.
(skrevet af Jakob Brun, 25-05-2010)

Fredag d.21/5. Blev endnu engang brugt på Maribosø i selvskab med Lund. 29 gedder måtte op og vende i båden i løbet af dagen, med denne nye PR. på toppen. 8,12kg. 104cm. :o)

flot fisk fra øresund.
(skrevet af Bo Pilegaard, 15-05-2010)

Hej.jeg var på en dejlig aften d.15/5 ved sletten strand"øresund". jeg måtte gå i vandet for at bjærge min fisk sikken en. min største til dato.jeg vil gætte på ca 5-6 kg.

Målere til Team Buller...
(skrevet af Jakob Brun, 09-05-2010)

Super tur i Langelandsbæltet idag, 10 fisk over målet til 2 mand. Dagens 5 største fisk til skipper selv: 7,0kg. 7,8kg. 8,0kg. og på toppen to målere 11,1kg. 105cm. og 11,5kg. 98cm. :o)
Mit livs tur i bæltet. Undskyld Allan. :-P

Geddefeber.......!
(skrevet af Brian Lund, 07-05-2010)

Efter den dårligste efterårs/vinter/forårs sæson i mands minde ! ser det nu ud til at Maribo søerne klarer lidt op og gedderne begynder at røre på sig. Onsdag tog jeg på søen sammen med Jakob, for at få stillet den værste geddefeber, hvilket må siges at lykkedes..... dagens resultat blev hele 37 gedder med den største til undertegnede på 7,080kg 102 cm ! :-)
Jakob fangede iøvrigt en flot aborre på 1,380kg

LAKSEN ER TILBAGE
(skrevet af Søren Andersen, 30-04-2010)

Ja så er LAKSEN tilbage i sit rette element, foreningens gode skib LAKSEN blev torsdag d. 29 april sat i vandet, og er dermed klar til udlejning fra uge 18,for instruktionskursus kontakt Brian Jørgensen tlf. 20159729
Bestyrelsen ønsker LAKSEN og dens bugere masser af KNÆK OG BRÆK.

Endnu flere målere til Team Buller!
(skrevet af Brian Milkowski, 29-04-2010)

Dagen skulle egentlig have været brugt på Møn, men da "Torske-specialisten" Jakob Brun inviterede på Torskesats i Bæltet ombord i Team Buller, sagde jeg da selvfølgelig ja tak.
Vi blev enige om at prøve om der skulle stå nogle buler på de pladser der tidligere på foråret, havde givet gode fisk. Vi loddede buler i forskellige str. hele dagen, og fik i løbet af formiddagen gode fisk optil ca. 4 kg. Fiskeriet dødede ud over middag, selvom bulerne stadig var der. Ca. kl. 1400 havde jeg egentlig besluttet at springe et drev over, og nyde solen, men valgte dog at sænke pirken i dybet lidt efter at skipper var stoppet over endnu en bule. Få sekunder efter fleksede Skippers stang, og få sek. efter at min pirk havde ramt bunden, var der også rigtig god modstand på min. Vi var hurtige klar over, at det vidst var en af de bedre buler vi her havde ramt. Spørgsmålet var bare, var det èn stor fisk der sad på hver vaores stang, eller var det dublet'er, eller havde vi fat i den samme store fisk? Resultatet blev ihvertfald efter en del tovtrækkeri, Torsk til Skipper på 11,7 kg, og min på 12,4 kg. Det er så for mit vedkommende min første måler, og faktisk størreste fisk nogensinde. Det gav rigtig god stemning i båden efter sådan et "Dobbelt måler hug", og vi fejrede selvfølgelig med "måler-bajere". Det blev til yderligere torsk på 6,5 kg plus vi smed et par rigtige gode fisk også. Alt i alt en fantastisk dag, (som til tider var lige lovlig spændende Jakob) :o)
Ps. Må sige at de nye Penn Overseas stænger og Penn hjulet levede op til forventningerne, og de er nu testet inden Norges Storsej skal udfordres i uge 19.

God afslutning på møn tur.
(skrevet af Jakob Rasmussen, 19-04-2010)

Søndag middag efter foreningens møn tur officielt var afsluttet, besluttede jeg at tage et par timers fiskeri inden køreturen tilbage til københavn.
Jeg kørte ud til Liselund, hvor jeg fiskede langs stranden mod klinten.
Dette kunne godt betale sig. Efter ca 2 timer uden noget som helst, fik tre fisk inden for 15 minutter. En under målet, en lidt over 50cm og sidst men ikke mindst en på 66cm. Havde desværre ikke nogen vægt med:(
'mvh
Jakob

Laks fra Møn
(skrevet af Mads Schwartz Larsen, 18-04-2010)

Beretning:
Efer tirsdagens gode fiskeri ved 40 meteren, var det igen tid til at tage ud og prøve lykken. Jeg var gast ombord på team Blue Bird med Brian Milkowski ved roret. Vi snakkede om at sejle ned til 40 meteren, men blev enige om at prøve lidt i bananen først, og det var ikke en dårlig ide´. For inden vi havde nået at sætte alle stængerne var der allerede hug på det blink i riggen der fiskede i 35 fod. Fisken gjorde ikke det store væsen af sig, men jeg kunne godt fornemme at det måske var en pæn fisk når den stillede sig derude. Inde ved båden stod Brian klar med kejsen og med sikker hånd kunne han nette min til dato største laks. Glæden var stor, og det var helt fantastisk at stå der i suverænt godt vejr med sin drømmelaks i favnen.

Ny PR. fra Rügen.
(skrevet af Jakob Brun, 14-04-2010)

Jeg var igår med som gast hos Mads Larsen på Team Rynke på årets første tur til Rügen. Vejret kunne der bestemt ikke klages over, Østersøen lå jo flat som et stuegulv. Fiskeriet gik super, 4 tilbud og 4 Laks i båden, det bliver vidst ikke meget bedre. 3stk til skipper 3,7kg. 4,2kg og 4,6kg. Og dagens største til undertegnede. 10,0kg. 100cm. Ny PR. og BR. :-) Fisken blev fanget i 20 fod på en Rügen Special i blå/guld med guld bagside. og havde 4 store sild i maven på 26cm. Stykket.

Laksen er kommet til Rügen!
(skrevet af Brian Milkowski, 14-04-2010)

Laksen har langt om længe indfundet sig ved Rügen. Igår var der godt gang i fiskeriet, og der var laks til stortset alle både.
Der blev fanget laks op til 16 kg.
Jeg måtte dog "nøjes" med en noget mindre på 4,7 kg. og 79 cm., fanget på 20 fod med dipsy og Grizzly Salar M i faven grøn/gul/rød/popcorn. Ombord på Baktus fik vi ialt 2 laks med hjem, og smed 4 andre. En fantastisk dag, hvor Østersøen viste sig fra sin aller bedste side.

Flere torsk
(skrevet af Tor Bentsen, 10-04-2010)

Nå nu mand ikke kan fange sig en ørred på kysten er det jo dejligt at Jakob fortalte at der var torsk i bæltet. Var ude fredag formiddag og det gav 20-22stk op til 7.5kg. Havde 3*double med 7.5 og 3.3kg som største.

Et par billeder fra igår.
(skrevet af Jakob Brun, 09-04-2010)

Lidt billeder fra konge turen igår. :-)

Masser af torsk
(skrevet af Brian Jørgensen, 08-04-2010)

Så var team Buller en tur i langelandsbæltet med undertegnede som gast. Det var flot vejr, men der løb 3,6 mil strøm fra morgenstunden men det blev til 21 torsk med hjem. med 7 fisk mellem 5 og 8 kg og 5 torsk over 8 kg med største på 12,7 kg

Fiskehilsner Brian

Glemt billed
(skrevet af Tor Bentsen, 18-03-2010)

Glemte lige det som det handler om

"Fedt" maveindhold
(skrevet af Tor Bentsen, 18-03-2010)

Var en tur i bæltet og havde Milkowski´en med. Fangede en torsk med et "fedt" maveinhold!

Målertorsk.
(skrevet af Mads Schwartz Larsen, 16-02-2010)

Søndag d 14-2 tog Tor og jeg en tur ud fra kramnitse for at se om vi kunne fange en torsk. Vi fulgtes med jakob brun og jakob rasmussen der sejlede i jakob bruns båd. Indtil kl to havde mig og tor ikke fanget en eneste torsk, men det blev der lavet om på. Jeg var nemlig så heldig at fange en torsk på 16,22 kg og 113 cm og den. Det er min hidtil største torsk så dermed personlig rekord. Den havde bidt klokkerent på en 350 grams pirk i blå og hvid. Da jeg slagtede den så jeg, at den i mavesækken havde en øldåse.

Sikken en appetit..
(skrevet af Mads Schwartz Larsen, 16-02-2010)

I får lige billedet at se, der viser øldåsen, som torsken havde i maven.

Viste sider: