Nakskov Sportsfiskerforening
» Aborrekonkurrencer
» Geddeture
» Generalforsamling
» Hornfisketur
» Havture
» Juniorture
» Klubaften
» Kontigent
» Kystfiskeri
» "LAKSEN"
» Weekendture
» 75 års Jubilæum



1944 < 75 års Jubilæum > 2019


                                        

Lørdag 28. september: 14.00 til 18.00

75 års Jubilæums reception i klubben                 


Nakskov Sportsfiskerforening holder 75 års Jubilæums reception lørdag d. 28. september fra kl. 14.00 til 18.00 i klubbens lokaler, Vejlegade 37, her vil foreningen er vært ved lidt at spise, samt lidt til at skylle det ned med, efter kl. 18.00 vil der være almindelig hygge i klubben.


Bestyrelsen glæder sig til at se de tidligere medlemmer, nye som gamle medlemmer, sponsorer og forretnings forbindelser, under  Jubilæums reception vil der mulighed for at kigge lidt i foreningen gamle fotoalbum, scrapbøger og protokoller, skulle der være nogle der ligger inde med gamle effekter der kan bidrage til foreningens historie modtager foreningen gerne disse, det kan være gamle pokaler, diplomer, billeder eller gammelt  fiskegrej, gerne udtjent, effekterne vil senere blive brugt til udsmykning af foreningens klublokaler.                                                                              


Her lidt om Nakskov Sportsfiskerforenings historie.

   

Nakskov Sportsfiskerforening blev stiftet tilbage i 40èrne nærmere bestemt d. 18. november 1944, på det da værnene Hotel Skandinavien i Nakskov, her tegnede man andele/medlemskaber a` 10,- pr stk. som senere ved lodtrækning skulle tilbage betales, når økonomien tillod dette, den gang talte foreningen 31 medlemmer, det blev dog hurtigt til flere, og senere gennem årene har foreningen talt mellem 600 til 700 medlemmer, og i dag tæller foreningen godt 150 medlemmer.    

 Et af foreningens varemærker har altid været Nakskov Indrefjord hvor foreningen siden dens start i 1944 har haft fiskeretten til et af landes bedste Aborre vande, her har der været afholdt store som små fiskekonkurrencer for foreningens medlemmer gennem tiden, men også for ikke medlemmer bliver der hvert år afholdt Åbent LF. Mesterskabet i Aborrefiskeri i Nakskov Indrefjord, konkurrencen har været afholdt over 30 gange og tæller ofte 50 100 deltagere, her er alle velkommen.

Nakskov Torskefestival er ligeledes et af foreningens mange varemærker, Torskekonkurrencen som den hed fra starten, opstod kun 7 år efter foreningens start og har nu fulgt foreningen siden dens start i 1952, Torskefestivalen er i dag Danmarks største og ældste Torskekonkurrence, den talte på et tidspunkt over 700 deltagere og tilbage i 70èrne holdt man i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarksmesterskabet i Havfisker, her var der 450 mand der alle deltog over 2 dage, i dag er Nakskov Torskefestival lidt mere beskeden og tæller godt små 100 deltagere, at festivalen har kunnet bestå i så mange år beror på et godt samarbejde med sponsorer, skipperne, alle de frivillige hjælpere og ikke mindst de mange trofaste deltagere, en opbakning foreningen sætter meget stor pris på.

 Foreningen var også hurtig ud da man først i 50èrne begyndte at sætte gedde yngel ud i Nakskov Indrefjord, og hvor man så sent som i 1964 udsætte ikke mindre end 5000 stk. Gedde yngel, ved siden af dette begyndte man også at udsætte Ørred yngel på Nakskov Fjord og Ørredfonden i Nakskov Sportsfiskerforening så dagens lys, som støtte til Ørredfonden starte man en åben kystkonkurrence op for at få fokus på ørredudsætningerne og skaffe økonomi til denne, konkurrence talte gennem flere år over 200 deltagere fra fjern og nær, i forbindelse med udsætningerne på Nakskov Fjord havde medlemmerne nu brug for et skib og der blev 1968 indkøbt en 20 fods glasfiber jolle ved navnet Laksen der den dag i dag tjener foreningens mange medlemmer, sammen med udsætningerne kom også et vandpleje udvalg som igennem en årrække varetog vandmiljøets interesser ved vores fiskevande, ørredudsætningerne på 10.000 til 20.000 stk. yngel om året forsatte op til begyndelsen af 90èrne hvor fiskeriministreret overtog disse udsætninger.

Foreningen var også blandt de første i landet, der fik en junior afdeling, det var tilbage i begyndelsen af 60èrne, de havde deres egne love og bestyrelse, og talte på et tidspunkt over 400 junior medlemmer, her opstod de klubaftener som foreningen den dag i dag køre hver onsdag, det var faktisk ungdoms afd. der var den direkte årsag til at foreningen fik deres første klublokaler i de gamle oste kældre i Kongenstofte og senere i Sydfynske Dampskibs Selskabs billetkontor på havnen, der efter i gården hos Aage Koch i Søndergade og i 80èrne i Havnegade, i dag har klubben lokaler i Vejlegade 37 hvor foreningen har holdt til siden 1994, foreningens ungdoms afdeling blev først i 70èrne lagt ind under NSF, ungdoms afd. tæller i dag godt 30 junior medlemmer.

MEDLEMS RAPPORTER

Tilmelding til årets største 21/10-2018
Christian Nielsen, 22-10-2018
Tilmelding til årets største, Fladfisk.
Jakob Brun, 17-10-2018
tilmelding til årets største, optakt til DM i fladfisk
Claus (Rysse) Christiansen, 03-09-2018
Tilmelding til årets største, Torsk.
Jakob Brun, 18-07-2018
Tilmelding til årets største, Torsk.
Jakob Brun, 16-07-2018
Tilmelding til årets største
Allan Hartkopp, 01-06-2018
» Se alle rapporter

TURREFERATER

Havmedetur på Langelandsbæltet med Kirsten.
Jakob Brun, 06-11-2018
Havmedetur på Langelandsbæltet med Amigo.
Jakob Brun, 06-11-2018
Weekend tur til Møn
Formanden, 29-10-2018
LAKSEN på land.
Formanden, 23-10-2018
Klubmesterskab/LF Mesterskab i Aborrefiskeri
Formanden, 23-10-2018
Pighvartur med Amigo.
Jakob Brun, 02-10-2018
» Se alle Konkurrencer og ture
Viste sider: