10-13/4-2008 – Møn tur

Torsdag kl. 1800 mødtes 17 mand op i Nakskovs Sportsfiskerforening klublokaler for at pakke bilerne. Herefter gik turen til Møn, hvor klubben havde lejet to sommerhuse ved Råbylille strand.

Vejret var fint indtil fredag eftermiddag, hvor det blæste det op med en hård vind fra øst, den lagde sig dog igen i løbet af natten. Det viste sig hurtigt om lørdagen at den korte blæst havde ødelagt kysterne på Møn, så det var umuligt at fiske, så der blev virkeligt kørt noget rundt, for at finne nogle steder hvor der kunne fisket fra.
Om søndagen var vandet klaret så meget op at der kunne fiskes på det meste af Møn, så dette benyttede deltagerne sig af, idet der blev fisket på nogle af de kendte pladser. Der blev fanget 3 havørreder på turen. Endnu en rigtig god tur til Møn, med masser af hygge og fiskeri.
Den største havørred blev fanget om søndagen af Claus Busch på 2,9 kg.

17. april 2008 af: Jimmy Christoffersen

Kystpokal – 05-06-2008

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i kystpokalkonkurrence d.05/4 – 06/4 2008. Man måtte fiske fra samtlige kyster, der tilhører Lolland – Falster efter havørreder. Der kunne fiskes fra lørdag kl. 00.00 til søndag, hvor indvejningen sluttede kl. 14.00.

Der var ialt 14 deltagere som mødte op. Nakskovs Sportsfiskerforening betragter dette som et pænt antal fremmødte. Deltagerne havde tildels vejret på sin side, det var vekslende skydække med regn byer, især om lørdagen. Dem der var kørt til Falster havde vedvarende regn hele dagen, dette havde dog ikke smittet af på bidelysten hos havørrederne, idet der blev fanget 27 havørreder under konkurrencen. Den største havørred blev fanget om søndagen på Albuen af Brian Frederiksen.

1. præmien som bestod af et gavekort på 300 kr., vandrepokal samt følgepokal, gik til Brian Frederiksen med en havørred på 2.480 kg.

2. præmien gavekort på 200 kr., gik til Claus Busch med en havørred på 1.927 kg.

3. præmien gavekort på 100 kr., gik til Jan Koch med en havørred på 1.839 kg.

6. april 2008 af: Jimmy Christoffersen

Geddetur til Maribo sø! – 30/3-2008

Klokken 7.00 søndag morgen, mødtes de 8 deltagere i klubben til en kop kaffe m.brød og pakning af biler, hvorefter turen gik til Maribo. Med maverne fulde og drømmen om “storgedden” siddende i baghovedet, spredte deltagerne sig rundt om søen og påbegyndte fiskeriet.
Desværre var vejrguderne ikke med deltagerne, en hård vind stod ind over søen og gjorde vandet grumset, hvilket besværliggjorde fiskeriet en del. Alligevel blev der fisket koncentreret dagen igennem og da konkurrencen var slut, var der fanget 10 gedder vejret til trods.

Største fisk og præmier gik til følgende.

1. Ole Jensen. 3.430kg.
2. Brian Lund. 3.180kg.
3. Michel Karlson. 3.040kg.

31. marts 2008 af: Brian Lund

Generalforsamling – 14-03-08

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte generalforsamling d. 14-03-2008. Bent Henriksen blev valgt som dirigent.

Formand Søren Andersen fremlagde herefter beretning om, hvad der var foregået i Nakskov Sportsfiskerforening i årets løb. Foreningen har været nødsaget til at skære 2 ture fra i Nakskov Indrefjord, da der over flere konkurrencer, har været småt med aborrer. Man har desuden hævet aldersgrænsen på juniorerne, der er med på weekendturene, da der er mangel på ledere på disse ture. Foreningen har også mærket kommune sammenlægningen, da man har brugt mange timer på de nye tilskuds regler, man har været igennem de sidste 3 års regnskaber, og været nødsaget til at ændre i foreningens love, for at leve op til de nye regler der er kommet. Klubben har desværre ikke nogen ledere i øjeblikket til at tage sig af juniorerne på klubaftnerne, da dem der har stået for dette igennem flere år, sågar i hele 35 år har sagt fra, men der bliver arbejdet på at finde nogle nye ledere når efterårssæsonen går i gang.
Der er endnu en gang nye ture i år, det drejer sig om en tur til Maribo Søerne i foråret, samt en weekendtur til efteråret. Sportsfiskerforeningen vil deslige lave en weekendtur til Møn i efteråret.
Der var også en pæn hilsen til de frivillige medlemmer, der hjalp til, samt til alle sponsorerne der støttede festivalen, for uden dem ville det være meget svært at afvikle et så stort arrangement.

Regnskabet blev fremlagt af Bent Henriksen og godkendt.

Der blev uddelt præmier til årets største fisk:
Junior gik til Ronnie Nielsen med en Aborre på 1,535 kg. Han fik vandre pokal + en følgepokal.
Senior gik til Brian Frederiksen med en Aborre på 1,536 kg. Han fik vandrepokal + en følgepokal.
Fladfisk gik til Jan Brun med en fisk på 1,597 kg.
Gedde gik til Brian Lund med en fisk på 7,025 kg.
Hornfisk gik til Connie Eggertsen med en fisk på 0,741 kg.
Torsk gik til Brian Christiansen med en fisk på 7,220 kg.
Havørred gik til Johnny Hansen med en fisk på 5,440 kg.
Ål gik til Michel Carlson med en fisk på 0,528 kg.

Da der er nogle bestyrelsesmedlemmer der var på valg, kom den nye bestyrelse til at se sådan ud:
Formand: Søren Andersen
Kassere : Martin Andersen
Sekretær : Brian Lund
Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Brun, Brian Christiansen, Allan Christiansen, Jimmy Christoffersen.
Suppleanter: Allan Frederiksen, Nikolaj Sonberg.

Billede : bagerst fra venstre: Johnny Hansen, Brian Frederiksen, Ronnie Nielsen, Michel Carlson,
Forest, Connie Eggertsen, Jan Brun, Brian Lund.

16. marts 2008 af: JImmy Christoffersen

Aborrekonkurrence – 24-02-2008

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte åres første aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 24-02-2008, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.12.00.

Der var et mindre antal deltagere, som trodsede blæsten, og mødte op til konkurrencen.
Under konkurrencen blev der fanget en rigtig pæn gedde på 5.360 kg, som blev genudsat efter vejningen. Den heldige lystfisker var Henrik Mattsson. Fiskeriet efter aborrerne kunne desværre ikke leve op til dette, da der ikke blev fanget nogen aborrer under konkurrencen

26. februar 2008 af: Jimmy Christoffersen