(skrevet af Jakob Rasmussen, 20-08-2007)
Niels og Jeg er netop kommet hjem fra en fantastisk tur til Mexico. Nærmere betegnet Rio Lagartos, en lille fiske-landsby på den nordlige Yacatan halvø.
Turen var på lidt over to uger og indeholdt 12 dages fiskeri. Vores primære mål med fiskeriet var tarpon på flue, men vi havde dog også medbragt et godt udvalg af spinnegrej (hvilket viste sig at være en meget klog beslutning).
De første dage var tarpon fiskeriet ikke helt i top, grundet små bølger som gør at stimerne ikke viser sig i overfladen. Der var dog uden tvivl masser af fisk, og vi havde også kontakt med et par stykker (den ene fisk forlod mødet med min flue med en halv flueline hængende efter sig, den knækkede simpelthen da jeg gav modhug).
Derimod var spinnefiskeriet helt fantastisk de første par dage. Vi sejlede ud ca 12 mil fra land på et vrag hvor vi fangede uhyggelige mængder af Jacks mellem 4 og 10 kg. Disse fisk er fantastiske fightere som hurtigt tager pusten fra en. Vi fik også en del Anchoa, en fisk på mellem 2 og 3 kg, og mindre Amber Jack på ca 3 kg.
Derudover fik Niels en virkelig stor Baracuda på 15 kg og 138 cm, denne fisk leverede en bragende fight på ca 30 min. som sluttede brat da guiden placerede et (eller rettere sagt syv) velrettet slag med en dæksplanke i nakken på fisken.
Ca midtvejs på turen blev vejret mere roligt og vi begyndte at se flere tarpon. På 8. dagen skete det så…. Niels stod i stævnen på båden med fluelinen liggende for fødderne, klar til at lægge at kast ind i en stime som guiden havde spottet og nu var igang med at sejle over til…
I treide kast på stimen standsede hans flue brat da en stor fisk inhalerede Niels’ flue. Han bevarede flot roen og fik givet en god håndfuld kontante og tunge modhug. Få sekunder flyver en flot fisk ud af vandet ca 20 m fra båden… YES der er stadig kontakt med fisken og en lang kamp begyder. Niels ender heldigvis som vinder af denne kamp og 45 min senere sidder han med en 25-30kg tung tarpon og porsere foran kameraet. Efter en kort billedseance genudsættes fisken.
Stemningen var høj i den lille båd efter denne kanon fangst men ingen af os, i hvertfald ikke niels eller jeg, havde troet på det, hvis vi på det tidspunkt havde fået afvide hvad vi skulle opleve dagen efter.
9. fiskedag startede med perfekt vejr og vandet var spejl blankt. Niels lod mig starte fiskeriet, og dette er jeg glad for for kl 6.45 huggede mit livs fisk, som dagen før blev den hængende på krogen og det første hæsblæsende udløb stoppede først efter ca 250m da jeg bad guiden om at starte motoren og sejle efter fisken. Først herefter viste fisken sig for første gang i et folt spring, guiderne skød den til ca 80 kg. Holdkæft hvor adrenalinet pumpede i min krop…
Første 4 timer og 45 min. senere kunne kunne de to guider løfte en MEGET stor tarpon ind i båden, også denne fisk blev efter fotografering nensomt genudsat. Fisken var 180 cm lang og blev da den var i båden skudt til ca 75 kg.
Vi fiskede ikke mere den dag men bad guiderne om at sejle ind til havn og hente flere øl, og derefter sejle ind i mangroven for at kigge efter krokodiller…
De sidste tre dage blev vejret mere uroligt igen (altså stadig MEGET stille efter danske forgold). Derfor så vi ikke så meget til tarpon disse dage. Vi brugte derimod meget tid på at jagte baracudaer. Dette var pote og vi landede den ene dag ca 10 stk mellem 5 og 10 kg fanget på død agn trollet efter båden.
Alt i alt må det siges at have været en helt fantastisk tur med et utrolig godt og varieret fiskeri.
Vi fangede på turen 13 forskellige arter, dette kunne uden tvivl have været noget højere da guiderne spurgte om vi var ville prøve nat fiskeri på et vrag. De fortalte at det var helt andre arter som jagede om natten (vidst også nogle meget store). Dette nåede vi dog ikke denne gang, men er dog helt sikkert noget der skal prøves næste gang jeg besøget Rio Lagartos’ fiskefyldte vande.
Jakob Rasmussen