(skrevet af Jimmy Christoffersen, 27-02-2005)
Nakskov Sportsfiskerforening afholdte generalforsamling d. 25-02-2005. Bent Henriksen blev valgt som dirigent, som bad om et minut stilhed til ære for vores afdøde formand Jørgen Henriksen.
Der var i alt fremmødt 38 medlemmer.
Søren Andersen der har stået for forretningsudvalget, fremlagde herefter beretning om, hvad der var foregået i Nakskov Sportsfiskerforening i årets løb, bla., foreningens ture, jubilæum, istandsættelse af klublokaler, at klubben har fået lavet en foto cd med de billeder, der er taget på foreningens ture, samt en jubilæums dvd som bla. indeholder Knud Gartners gamle film fra sidst i 70erne, Lammefjordsturene, samt torskefestivalen fra 1993. Dette kan købes på klubaftnerne for en flad halvtredser.
Regnskabet blev fremlagt af kasseren og godkendt.
Der blev uddelt præmier til årets største fisk:
Junior gik til Rudy Jørgensen med en Aborre på 1.714 kg. Han fik vandre pokal + en følgepokal.
Senior gik til Rudy Jørgensen med en Aborre på 1.714 kg. Han fik vandrepokal + en følgepokal.
Her fik foreningens medlemmer virkelig baghjul af junior Rudy Jørgensen idet han gjorde rent bord, med samtlige pokaler for juniorer og seniorer, med sin flotte aborre.
Fladfisk gik til Allan Christiansen med en fisk på 1-527 kg.
Gedde gik til Anders Hansen med en fisk på 5.200 kg.
Hornfisk gik til Børge Thorsen med en fisk på 0,818 kg.
Torsk gik til Tor Bentsen med en fisk på 21.500 kg.
Havørred gik til Niels Larsen med en fisk på 3.370 kg.
Ål gik til Torben Grelck med en fisk på 0,857 kg.
Da der skulle vælges ny formand, kassere samt et nyt bestyrelsesmedlem, kom den nye bestyrelse til at se sådan ud:
Formand: Søren Andersen
Kassere : Martin Andersen
Sekretær : Allan Frederiksen
Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Brun, Nikolaj Sonberg, Jimmy Christoffersen.
Suppleanter: Brian Lund, Brian Christiansen.
Generalforsamlingen blev afsluttet med et par stykker smørrebrød og en øl.