Geddetur til Maribo Sø
Så blev det tid til årets sidste geddekonkurrence på Maribo Sø, der også denne gang blev afviklet på Hestø. Dagen startede i tæt tåge, men det var ikke noget som slog de 9 deltagere ud og der blev fisket på livet løs. Desværre så stod resultatet ikke mål med anstrengelserne så dagens resultat blev sølle 5 små gedder og bare en enkelt fisk til indvejningen, fanget af undertegnede, et sandt “monster” på hele 2,29 kg 69 cm. 🙂
Alligevel havde de fleste en hyggelig dag, hvor der også var tid til det sociale og hvor især grill pølserne lå godt i maven!
Nr.1
Brian Lund 2,29 kg.
21. november 2011 af: Brian Lund