1 Maj gedder

(skrevet af Tor Bentsen, 01-05-2011)

Emil, Daniel og jeg tog et par timer på Maribo sø. Vi fangde rigtigt mange men desværre små gedder. Daniel tog dagens største på 3,5kg samt 2 flotte aborre. Ialt fangede vi omkring 40-45 gedder.

PR i Langelandsbæltet

(skrevet af Poul-Erik Hagemann, 19-04-2011)

En lidt svær dag på bæltet, med strøm mellem 2 og 3 knob. Men 5 min i lukketid fik jeg denne “kuglefisk” som det tog 15 min at få op igennem den stærke strøm.. 18 kg og 124 cm. Ny PR og bådrekord…

Endnu en Påske-laks

(skrevet af Brian Milkowski, 18-04-2011)

Blue Bird skulle idag mandag forsøge at efterleve lørdagens gode fangster. Så vi sejlede ud 0645, men fiskeriet ved 40 meteren kom først igang ved 1330 tiden, ifh. til mellem 40 meteren og Kondomet hvor der blev taget en del gode fisk hele formiddagen. Men derefter gik det rigtig stærkt derude. Mange flotte laks blev landet rundt om i bådene, og vi fik denne 8,5 kg. “cirkus-fisk” fanget på Toby Salmo i Klovn farve fisket 100 fod bag sideplaner. Den huggede mens jeg stod og var ved at rense grej for ålegræs. Så det var dejligt faktisk at mærke fisken hugge for en gang skyld. Læg mærke til hvor slidt dette blink efterhåden er blevet efter en del lakseangreb over foråret.. :o)
Det blev yderligere til en 4 kg. og en pæn stegetorsk. Fantastisk hjemsejlads i havblik og solnedgang over klinten. I havn igen 2030.
Båden blev idag sejlet mellem 2,6-3,0 kn og vandet var 3,7-4,3 g. koldt. Fortsat god Påske til jer alle…

Lakse-kongedag ved 40 meteren.

(skrevet af Brian Milkowski, 17-04-2011)

Blue Bird var flyvende idag d. 16 APR 2011.
Efter to nulture til 40 metersen den sidste uge, seneste igår fredag, var kvoten langt fra opbrugt. Jeg besluttede at sove i båden, og efter en pizza og en fadbamse i hyggeligt selvskab Freddi, Allan og Kenneth, og et par timer på øjet i kahytten blev kl. 0515 og stævnen blev sendt mod Østersøen.
Første agn i vandet ved 40 meteren N for trafikken kl. 0610. Hurtigt var der laksemeldinger på VHF”en, så det tegnede godt. Kl. 0830 røg klemmen på riggen i 60 fod efterfulgt af et hidsigt udløb. En rolig fight og første laks i båden. KANON! Så var dagen ligesom igang.

Dagrejet igen var rigget til, blev båden vendt rundt for at gå ned igennem spottet igen. På vej i modsatte sejlretning, var der inden kontakt, men da jeg passerede spottet igen anden gang ca. kl. 0930 denne gang i samme sejlretning, som ved første hug, ja så udløste klemmen i 50 fod. En rigtig god fight med gode udløb mv. resulterede i en fin 6,5 kg. laks.

Det var åbentlyst at der stod fisk i det område af 40 meteren og spottet blev gennemfisket et par gange mere i samme sejlretning kurs 330, dog uden der skete mere. Jeg besluttede at tage en større bue mod øst ud mod 42-43 meter vand, og det skulle vise sig at være et godt valg. Kl. 1130 gik den ene sideplaner i bagbordside, og i starten gjorden fisken ikke meget væsen af sig. Men da den kom ind til båden stak den gentagne gange af, bla. blev det til at udløb på 135 fod. Knapt 30 min. senere blev endnu en 10+ lagt i den nu ret fyldte 100 L. Iglooboks. Sikke et fiskeri denne dag. Jeg har nu “hele” 2,5 års trollingerfaring, og aldrig har jeg oplevet bedre trolling-fiskeri.
Kl. 1400 blæste det op og jeg pakkede sammen og sejlede ind med knapt 27 kg laks i boksen. Vandet var idag 4-4-5 g. og båden blev sejlet med 2,5-2,8 kn. fart.
God Påske og knæk og bræk til dem der skal på vandet. Måske vi ses dernede. Slut fra Blue Bird ved Møn

Lakse-kongedag ved 40 meteren.

(skrevet af Brian Milkowski, 17-04-2011)

Uos.. manglede sku da selve fiskenes info. Fangsten:
Laks 10,4 kg, 99 cm. Agn: Apex Grøn/sølv, 60 fod
laks 10,0 kg, 96 cm. Agn: Apex Sort/sølv, 50 fod
Laks 6,5 kg, 85 cm. Agn: Toby “Morgenfarve”. på Sideplaner uden blybelastning.

PR laks

(skrevet af Tor Bentsen, 17-04-2011)

Havde inviteret Michael Juul med på trolling ved Møn. Han takkede for tilbudet og tog dagens største. En laks på 10.0kg og 90cm. Det er ny PR til Michael. Jeg fangede laks på 2,1kg og havørred på 3,1kg. Kanon god dag på havet!

Havblik og blankfisk til Blue Bird

(skrevet af Brian Milkowski, 05-04-2011)

Efter en tåget nultur ved 40 meteren i lørdags, skulle revancen tages idag lidt tættere på Møn. Der var masser af fødefisk at se i lørdags igennem Kondomet og på vej mod 40 meteren, og det var også tilfældet idag. Jeg fiskede mellem Kondomet og forbi Bakkely (vrag), og der var igennem hele dagen store koncentrationer af fødefisk i hele vandsøjlen, og mange laksebuer mellem overfladen og ned til 40 fod. Den bedste lodning var rundt om Bakkely.
Dagens tilbud blev denne laks på 5,7 kg, overlistet ca. kl 1030 på en blybelastet Toby Salmo 30g. i “morgen-farve” fisket bag sideplaner. 2 kn fart og vand temp. 2,8 grader.
Vinden kom heldig først sidst på eftermiddagen hvor jeg alligevel skulle hjem og på arbejde.
En herlig dag med havblik og dejlig sol.

Årets første laks i Blue Bird

(skrevet af Brian Milkowski, 23-03-2011)

Så kom dagen endelig hvor Blue Bird skulle prøvesejles efter længere tids rep. Med nyrensede dysser kunne de 115 hypper arbejde på fuld tryk igen. Laks kan den stadig fange. I Kondomet ca. kl. 1400 og midt i en tågebanke huggede denne laks. Igen var det Toby Salmo i Klovn farve fisket bag sideplaner som gjorde udslaget. Måske jeg kun skal have denne type agn i vandet da det er samme agn jeg har fanget mine tre sidste laks på, på de tre ture siden november.
I maven lå en ca. 20 cm. stor ålekvabbe. Eneste fisk jeg hørste om ved Møn idag. Ca. 10 både på vandet.