
Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i kystpokalkonkurrence d.04/4 – 05/4 2008. Man måtte fiske fra samtlige kyster, der tilhører Lolland – Falster efter havørreder. Der kunne fiskes fra lørdag kl. 00.00 til søndag, hvor indvejningen sluttede kl. 14.00.
Der var i alt 14 deltagere som mødte op. Nakskovs Sportsfiskerforening betragter dette som et pænt antal fremmødte. Deltagerne havde vejret på sin side, da man havde det fineste forårsvejr under konkurrencen, dette havde også smittet af på bidelysten hos havørrederne, idet der blev fanget 25 havørreder under konkurrencen, hvoraf de fleste var undermålere. Den største havørred blev fanget om lørdagen i Torrig vigen af Søren Andersen. Det er for øvrigt 5. gang at Søren Andersen vinder kystpokalen.
1. præmien som bestod af et gavekort på 300 kr., vandrepokal samt følgepokal, gik til Søren Andersen med en havørred på 1.450 kg.
2. præmien gavekort på 200 kr., gik til Jan Koch med en havørred på 1.190 kg.
3. præmien gavekort på 100 kr., gik til Jens Warrer med en havørred på 1.037 kg.
Billede: Jens Warrer, Søren Andersen, Jan Koch.
5. april 2009 af: Jimmy Christoffersen




