
Nakskov Sportsfiskerforening afholdte aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 19-02-2006, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.12.00.
Der var 15 deltagere som mødte op til konkurrencen, for at nyde det mille vejr, ja man skulle næsten tro at foråret var kommet, selv om man frøs lidt på fingerne, da tågen lagde sig hen over Indrefjorden.
Under konkurrencen blev der fanget en rigtig pæn aborre på 1.955 kg. med en længde på 49,5 cm. som på nuværende tidspunkt er årets største, men man skal nok også bruge meget tid i Indrefjorden for at kunne slå denne, for det er den største aborre der er fanget i foreningens tid, mens man har holdt aborrekonkurrencer i Nakskov Indrefjord. Man skal helt tilbage til 1974 hvor der blev fanget en aborre på 1.900 kg.
Den heldige lystfisker der fik lov til at opleve dette, var Michael Christiansen.
Foreningen håber, at dette var start skuddet til årets aborresæson, for hvis dette er størrelsen på aborrerne i år, bliver det en forrygende fiskeoplevelse, at komme i Nakskov Indrefjorden og prøve kræfter med de stribede fisk.
19. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen







