(skrevet af Allan Frederiksen, 28-03-2005)
Traditionen tro skulle der fiskes påskemorgen. Så min bror og jeg tog til stranden. Brian mente vi skulle prøve Ålehovedet så det blev første og eneste stop. Vi ankom sammen med 2 fra Falster og allerede efter få kast var den første ørred på land og inden for den første halve time blev der landet 3 fisk. Op af formiddagen blev det bare bedre og bedre og da dagen var omme havde 7 mand landet 43 ørreder til sammen. En havde fået 14 stk. og Brian fulgte efter med 13 og resten var fordelt på de 5 andre hvoraf jeg selv fik 4.
Fiskene lå i størrelsen fra under målet og op til ca. 2 kilo og en enkelt omkring 3 kilo.
En fantastisk dag med det vildelste fiskeri vi nogensinde har oplevet 🙂





