Tigerdyr i Inderfjorden

(skrevet af Søren Andersen, 02-10-2005)

Så er det igen blevet efterår, og de stribet tigerdyr er atter kommet i Inderfjorden. Det lykkedes således torsdag en af klubbens juniore yngste juniore at overliste 2 flotte aborre, en på 1029 gr. og en lige under kiloet,til dato den største tilmeldte i foreningen, måske et plaster på såret for den gedde på 6,1 kg. Anton fangede først i sep. men desvære fik sat til livs inden den blev tilmeldt foreningen, surt sjov.Jeg selv var i Inderfjorden fredag hvor det lykkedes mig at fangde 3 flotte aborre, 3 små gedder, og knække min hjemmebyggede 6 fods, så inderfjorden er begyndt at røre på sig igen.KNÆK OG BRÆK

Tirsdags tur efter flade….

(skrevet af Jakob Brun, 04-10-2005)

Så blev er endelig plads i kalenderen til en fladfiske tur i bæltet fra egen båd igen. Fiskeriet startede kl.9 ca. men der var meget langt mellem fiskene, så hele formiddagen gik med at teste nye pladser og med sejlads, det var faktisk først ved 13tiden vi fandt et lille hot spot ca. 2mil vest for triller bøjen, at fiskeriet begyndte at tage fart. Da dagen var omme var det blevet til 32 af de flade + undermålere, 2 småtorsk og et utal af små hvillinger, fordelt på 15 til brian lund og 17 til Mig selv. Dagens største blev en skrubbe på 1048gr. Fanget af undertegnede. (Så kan du lære det lund…) :0) Men alt ialt en fin tur.

Efterårets første havørred…

(skrevet af Jakob Brun, 06-10-2005)

Efterårets første kyst tur blev heldigvis ikke en 0 bon, som så mange gange før. fiskeriet startede på ålehoved, men efter kort tids fiskeri blev vandet mere og mere beskidt. Men drivende ålegræs i overfladen, så jeg besluttede mig for at prøve at køre på maglehøj. Men vandet så ligeså slemt ud der, men jeg overbeviste mig selv om at det skulle prøves, efter 20min. fiskeri og kun to kast uden ålegræs på krogen mærkede jeg et forsigtigt hug, og sendte straks wobleren ud samme sted, efter et par spin-stop huggede den klokke klart den grøn/hvide wobler, og uden dramatik kunne jeg nette en lille fin havørred på 45cm. Så var dagen da ikke helt spildt.

Vegetar-ørred

(skrevet af Niels Larsen, 07-10-2005)

Jeg troede at jeg så nogle multer, så jeg løb op på stranden og skiftede til en gang “sø-salat”. Resultat: i første kast huggede denne fætter på 57 cm.

MAsser af fisk på stranden

(skrevet af Allan Frederiksen, 18-10-2005)

Aftens fiskeriet skulle prøves i det super gode vejr der åbenbart aldrig vil stoppe 🙂
Traveskoene blev taget på og så afsted. Igen var der masser af fisk og det blev til ialt 4 stk.
1 til Kim som var ny pr. 61 cm 2308 gram.
Selv fik jeg 3 stk. med den største på 60 cm og 2044 gram. De andre var en lille stealhead og en farvet på 48 cm som straks fik sin frihed.
Vi havde kontakt med yderligere en 5-6 fisk, så der var rigtig godt gang i den.

Pæn Aborre….

(skrevet af Jakob Brun, 10-11-2005)

Var en smut tur i Indrefjorden i går efterrmiddags, det blev ikke til mange fisk, men et par pæne aborre med den største på 1228gr, og en enkelt gedde på 1200-1400gr. fisken blev fanget på en stor mepps 4 sølv/rød. Torsdag var jeg så igen en hurtig tur der nede, der blev det kun til en enkelt aborre over målet, og en pæn gedde på 62cm. Aborren på 1228gr. er tilmeldt årets største.

Pirketur i Langelandsbæltet

(skrevet af Tor Bentsen, 14-03-2004)

Den 7. marts var jeg en tur i langelandsbæltet med Rødby fiskeklub. Vi sejlede med Hanne og jeg var så heldig at løbe ind i et par rigtig pæne torsk på 16.5 Kg 115 cm og 21.5 Kg 118 cm.

Kysttur til Albuen

(skrevet af Allan Frederiksen, 14-03-2004)

Så var det endelig blevet tid til at komme en tur på kysten for at se om der skulle være dukket lidt ørreder op. Efter nogle timers fiskeri var der gevinst med en flot ørred på 62.5 cm og 2.4 Kg. Dagen gav ikke mere selvom der blev fisket til solnedgang.

Min første multe i år.

(skrevet af Niels Larsen, 26-07-2004)

Var en tur på stranden d. 23-7. For første gang i år var multerne ikke helt så sky som de har været først på sæsonen – resultat 2.26kg.