pirketur – 23-04-2006

Søndag d. 23.04.06 afholdte Nakskov Sportsfiskerforening pirketur fra Onsevig med skibet Skjold, med Carsten Påske ved roret. De 12 mand som var med på turen, havde en god tur med fint vejr, som til dels havde smittet af på torskenes bidelyst, der blev taget 45 torsk med hjem, hvoraf de 6 fisk var over 3 kg. det beviser at der var en pæn størrelse på fiskene. Det kunne muligvis skyldes fiskestoppet.

1. præmien gik til Niels Erik Hansen med en torsk på 5.44 kg.
2. præmien gik til Jesper Andresen med en torsk på 4.24 kg.
3. præmien gik til Brian Christiansen med en torsk på 3,91 kg.

28. april 2006 af: Jimmy Christoffersen

Kystpokal – 8/4-9/4-2006

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i kystpokalkonkurrence d.8/4 – 9/4 2006. Man måtte fiske fra samtlige kyster, der tilhører Lolland – Falster efter havørreder. Der kunne fiskes fra lørdag kl. 00.00 til søndag, hvor indvejningen sluttede kl. 14.00.

Der var i alt 19 deltagere som mødte op. Nakskovs Sportsfiskerforening betragter dette som et pænt antal fremmødte. Deltagerne havde ikke vejret på sin side, til denne konkurrence, det blæste en hel del fra syd vest, så det var nord kysten på Lolland og øst kysten på Falster der kunne fiskes fra. Vejret havde dog også smittet lidt af på bidelysten hos havørrederne, da der ikke var så mange havørreder til indvejning, men især Søren Andersen havde tur i den, i det han fangede i alt 8 havørreder, hvoraf de tre ikke overholdte mindstemålet. Konkurrencens største havørred blev fanget om lørdagen på Falster af Niels Larsen.

1. præmien som bestod af et gavekort på 500 kr. til Mertz, vandrepokal samt følgepokal, gik til Niels Larsen med en havørred på 3.934 kg. med en længde på 68 cm.

2. præmien gavekort på 300 kr. til Mertz, gik til Søren Andersen med en havørred på 2.154 kg. med en længde på 63 cm.

3. præmien gavekort på 200 kr. til Mertz, gik til Klaus Balch med en havørred på 1.122 kg.

12. april 2006 af: Jimmy Christoffersen

Møn tur – 30/3 – 2/4 – 2006

Torsdag kl. 1800 mødtes 16 mand op i Nakskovs Sportsfiskerforening klublokaler for at pakke bilerne. Herefter gik turen til Møn, hvor klubben havde lejet to sommerhuse ved Råbylille strand.

Som sædvanligt var vejret, som det plejer at være, når foreningen skal på weekendtur, for om fredagen blæste det så meget at man kun kunne fiske på nord kysten, men om lørdagen var vinden heldigvis løjet så meget af, så der kunne fiskes over alt på Møn. Søndag var det rigtigt fint vejr fra morgenstunden af, med en rigtig flot solopgang på nord kysten.
Der blev fanget 12 havørreder på turen, et par stykker på Råbylille strand på syd kysten, men de fleste blev fanget på nord kysten, flere deltagere tabte fisk på turen, samt der var en del efterfølgere, som bare fulgte med blinket ind, disse fortrød i lige sidste øjeblik, og vente rundt lige foran snuden på en, så deltagerne var virkelig tændt.

De tre største 3 havørreder blev fanget af:
Jimmy Christoffersen med en havørred på 2,3 kg.
Michael Nielsen med en havørred på 1,8 kg.
Ronni Neilsen med en havørred på 1,77 kg.

Det var en rigtig god tur, så Nakskov Sportsfiskerforening er allerede ved at tilrettelægge en tur til næste år.

3. april 2006 af: Jimmy Christoffersen

LF-mesterskabet i aborrefiskeri – 05-03-06

Mesterskabet måtte aflyses på grund at Indrefjorden var tilfrosset.Mesterskabet vil blive afholdt på et senere tidspunkt.

5. marts 2006 af: Jimmy Christoffersen

Generalforsamling – 24-02-06

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte generalforsamling d. 24-02-2006. Bent Henriksen blev valgt som dirigent.

Formand Søren Andersen fremlagde herefter beretning om, hvad der var foregået i Nakskov Sportsfiskerforening i årets løb, bla. foreningens ture. At den aftale foreningen havde med fiskeriministeriet, er blevet opsagt på grund af de nye regler, det er ganske enkelt blevet alt for besværligt, at kontrollere fisketegn for foreningens kontrollanter. Foreningens gode skib Laksen har fået en overhaling, med renoveret motor, samt nye bundbrædder m.m. Foreningens hjemmeside nsf-nakskov.dk bliver der stadig arbejdet på, så den skulle blive bedre at holde opdateret for bestyrelsen.
Klubaftnerne er godt besøgt af seniorerne, mens det kniber noget med juniorerne, som før benyttede sig meget af hvad foreningen kunne tilbyde på klubaftenerne, dette er desværre gået meget i stå, selv om bestyrelsen har prøvet med nogle nye tiltag. Bestyrelsen havde håbet på, at der ville komme en debat ud af dette, så man kunne havde fået nogle nye ideer, fra de fremmødte medlemmer. Dette skete desværre ikke, så nu må bestyrelsen endnu en gang gå i tænkeboksen, for at se om man kan finde de vise sten, for at få juniorerne tilbage til klubaftnerne.

Regnskabet blev fremlagt af kasseren og godkendt.

Der blev uddelt præmier til årets største fisk:
Junior gik til Anton Jonassen med en Aborre på 1,029 kg. Han fik vandre pokal + en følgepokal.
Senior gik til Jacob Brun med en Aborre på 1,228 kg. Han fik vandrepokal + en følgepokal.
Fladfisk gik til Allan Christiansen med en fisk på 1,143 kg.
Gedde gik til Ronnie Nielsen med en fisk på 3,374 kg.

Hornfisk gik til Michael Christiansen med en fisk på 0,640 kg.
Torsk gik til Jacob Brun med en fisk på 6,200 kg.
Havørred gik til Jimmy Christoffersen med en fisk på 4,387 kg.
.

Da der skulle vælges ny sekretær, samt et nyt bestyrelsesmedlem, kom den nye bestyrelse til at se sådan ud:
Formand: Søren Andersen
Kassere : Martin Andersen
Sekretær : Kim Rene Jensen
Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Brun
Nikolaj sonberg
Jimmy Christoffersen.
Suppleanter: Brian Lund, Allan Frederiksen.

27. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen

Aborrekonkurrence – 19-02-06

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 19-02-2006, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.12.00.

Der var 15 deltagere som mødte op til konkurrencen, for at nyde det mille vejr, ja man skulle næsten tro at foråret var kommet, selv om man frøs lidt på fingerne, da tågen lagde sig hen over Indrefjorden.
Under konkurrencen blev der fanget en rigtig pæn aborre på 1.955 kg. med en længde på 49,5 cm. som på nuværende tidspunkt er årets største, men man skal nok også bruge meget tid i Indrefjorden for at kunne slå denne, for det er den største aborre der er fanget i foreningens tid, mens man har holdt aborrekonkurrencer i Nakskov Indrefjord. Man skal helt tilbage til 1974 hvor der blev fanget en aborre på 1.900 kg.
Den heldige lystfisker der fik lov til at opleve dette, var Michael Christiansen.
Foreningen håber, at dette var start skuddet til årets aborresæson, for hvis dette er størrelsen på aborrerne i år, bliver det en forrygende fiskeoplevelse, at komme i Nakskov Indrefjorden og prøve kræfter med de stribede fisk.

19. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen

Pirketur – 12-02-06

Søndag d.12-02-06 afholdte Nakskov Sportsfiskerforening åres første pirketur, fra Onsevig med skibet Skjold, de 12 mand som var med på turen, havde en rigtig god tur med fint vejr, som havde smittet af på torskenes bidelyst, idet der blev fanget 68 torsk i alt på turen.

1. præmien gik til Mads Larsen med en torsk på 8.300 kg.
2. præmien gik til Jesper Andresen med en torsk på 4.200 kg.
3. præmien gik til Henrik Andresen med en torsk på 3,800 kg.

15. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen

Aborrekonkurrence – 05-02-2006

Nakskov Sportsfiskerforening skulle have afholdt aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 05-02-2006.

Der var ingen deltagere som mødte op til konkurrencen, så den blev aflyst, selve konkurrencen kunne godt være afholdt, hvis der havde været nogen medlemmer der havde trodset kulden, for Indrefjorden var delvis isfri.

6. februar 2006 af: Jimmy Christoffersen

Aborrekonkurrence – 04-12-2005

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 04-12-2005, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.12.00.

Der var 9 deltagere som mødte op til konkurrencen. Der blev kun fanget en aborre, som blev fanget af foreningens yngste deltager, men det var også fortjent at Anton rendte med førstepræmien, idet han allerede var stået op kl. 6.00 om morgenen, for at komme ud og grave efter orm, så snart det begyndte at lysne.

1 pladsen gik til Anton Jonassen med en aborre på 522 g.

6. december 2005 af: Jimmy Christoffersen

LF-mesterskabet i aborrefiskeri – 20-11-05

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte det årlige LF-mesterskabet i aborrefiskeri søndag d.20-10-05, som måtte aflyses i foråret på grund af is. Der var mødte ialt 38 mand op, hvilket Nakskov Sportsfiskerforening betrakter som rigtig flot. Deltagerne fik virkelig nogle dejlige og flotte timer med masser af sol. Om det var fordi aborrerne viste, at der skulle holdes fiskekonkurrence skal være udsagt, men det fine vejr havde ikke smittet af på bidelysten hos aborrerne, idet der kun blev indvejet 5 aborrer i alt, hvor de 3 var blevet fanget af Fadil, så der skulle virkelig arbejdes for at overliste dem.. De heldige var følgende:

1. Fadil Bozadic med en aborre på 512 gram, der indbragte en vandrepokal, samt en pokal til ejendom og en check på 1500 kr.
2. Brian Lund med en aborre på 344 gram, der indbragte en check på 1000 kr.
3. Kristian Larsen med en aborre på 340 gram, der indbragte en check på 500 kr.

22. november 2005 af: Jimmy Christoffersen