Søndag d. 26/10 2014 afholdte Nakskov Sportsfiskerforening årets sidste havmede tur på Langelandsbæltet. Turen blev som så mange gange før sejlet med det gode skib Skjold fra Onsevig. På turen var der 12 deltagere som havde en frisk dag på havet, da turen blev afviklet i en frisk til hård vind fra sydvest. Dette gjorde at der måtte sejles langt for at finde lidt læ, og dermed lidt mere roligt vand at fiske i. Så kursen blev sat mod Langeland, nærmere betegnet området ud for Tranekær fyr. Fiskeriet gik lidt trægt dagen igennem pga. manglende strøm, der blev dog fanget fisk, men rigtig mange af dem var små Isinger der skulle ud igen hvor de kom fra. Dagens resultat blev derfor kun 92 fladfisk med hjem til de 12 deltagere, hvilket er lidt sløjt i forhold til sidste tur hvor fangsten målte 319 af de flade.
Dagens tre største fisk blev fanget af følgende:
- Christian Nielsen 0,796kg.
- Allan Hartkopp 0,781kg.
- Henning Andreasen 0,739kg.
5. november 2014 af: Jakob Brun






