Nakskov Sportsfiskerforening afholdte efterårets sidste aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 5-12-2004, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.12.00.
Der var kun 6 deltagere som mødte op til konkurrencen, som må siges at være meget skuffende, selv om vejret var rimeligt dårligt, med en blæst fra vest med finregn.. Dette havde dog ikke indflydelse på bidelysten hos aborrerne, for der blev fanget flere flotte aborrer i denne konkurrence. Præmierne blev fordelt således:
1. præmien gik til Fadil Bohadiz med en aborre på 1365 gram, gavekort 300 kr.
2. præmien gik til Benny Burgmister med en aborre på 933 gram., gavekort 200 kr.
3. præmien gik til Søren Andersen med en aborre på 862 gram, gavekort 100 kr.
5. december 2004 af: Jimmy Christoffersen





