Trolling på Møn

(skrevet af Allan S. Frederiksen, 16-03-2014)

Var med Pejsen på en 2 dages tur til Møn den 12 og 13 marts, for at trolle laks. Vi lettede anker fra Nakskov onsdag og turen gik mod Klintholm for at sætte båden i vandet.
Der blev kæmpet hårdt hele onsdagen men ikke et eneste lille hug blev det til 🙁
Vi overnattede i båden og gav den gas igen hele torsdagen. Her lykkedes det at finde fiskene og der kom 5 stk. i båden med 3 på 10 Kg. og 2 mindre. Så en kanon tur med masser af flex på klingen og super oplevelser i det fantastiske forårs vejr 🙂
Tak til Pejsen for endnu en kanon oplevelse 🙂

Ny tilmelding til årets største Aborre

(skrevet af Formanden, 15-03-2014)

Ny tilmelding til årets største Aborre, det lykkedes ved foreningen Aborrekonkurrence d. 15/3 Johnny Hansen at fange en rigtig flot Aborre på ikke mindre end 1,447 kg. og 42 cm. lang, og dermed vinde konkurrence og pt. være indehaver af årets største Aborre i 2014, fisken blev fanget i Nakskov Indrefjord på jig og nænsomt genudsæt efter vejning og fotografering, jo Indrefjorden bliver bare ved med at blive oversvømmet af store kilos fisk

Ny tilmelding til årets største Aborre for juniorer

(skrevet af Formanden, 15-03-2014)

Ny tilmelding til årets største Aborre for juniorer, det lykkedes Lucas Arne Jensen at fange en rigtig flot Aborre på ikke mindre end 1,246 kg. og 41 cm. lang, fisken blev fanget i Nakskov Indrefjord på jig og nænsomt genudsæt efter vejning og fotografering, jo Indrefjorden og foreningens mange juniorer forsætter med at røre på sig.

Dagen hvor jeg lærte Brian at bruge gummi… :-D

(skrevet af Jakob Brun, 07-03-2014)

Super dag på Stege Nor i dag i selskab med Brian L, dagen bød på rigtig fint geddefiskeri, hvor 29stk måtte op og se båden indefra… Dagen største blev denne tykke madame på 10,0kg. 106cm. Det var i øvrigt ny PR. og BR i det gode skib Buller… Og så var det dagen hvor Brian måtte sande at Svenske gummiagn er vejen frem… 😉

Mariager spiller

(skrevet af Anton Jonassen, 04-03-2014)

En lille rapport fra det nordjyske
Jeg valgte at bruge et par timer tirsdag eftermiddag, hvor jeg så mit snit til at komme med fiskerne til Mariager for at prøve kræfter men fjordens ørreder, der gik heller ikke mange minutter før den første fisk blev landet. Så blev wobleren skiftet til Bombarda med en børsteormsflue og der var et godt valg da jeg i 2. Kast kunne lande en havørred på 55cm og 15 minutter efter en til på 60cm.
Det blev til 7 fisk til 3 mand, de fleste fisk blev taget på børsteormsflue på en meter vand.

Ny tilmelding til årets største Aborre for juniorer

(skrevet af Formanden, 03-03-2014)

Ny tilmelding til årets største Aborre for juniorer, det lykkedes Anders Andersen d. 1/3 2014 at fange en rigtig flot Aborre på ikke mindre end 1,026 kg. fisken blev fanget i Nakskov Indrefjord til foreningens første Aborrekonkurrence i år, jo Indrefjorden forsætter med at røre på sig.

Maribo sø

(skrevet af Tor Bentsen, 02-03-2014)

Den store af drengene ville ud at fiske og dette SKULLE være fra båd så vi måtte en tur i Maribo sø. Det blev til bare 2 timers fiskeri hvilket gav Daniel 1 gedde mens jeg tog 3 stk på flue. Har aldrig tidligere set SÅ tykke gedder men de skal jo også snart gyde. Største var nok små 4kg!

 

Årets sidste vinterdag på Øresund.

(skrevet af Jakob Brun, 02-03-2014)

Fredag d.28/2. Blev brug i selskab med Tor på Øresund med Sport Dres på deres årlige tur med skibet Sværd. Øresund viste sig fra sin bedste side denne dag, med fisk i store mængder over det meste, ja det var faktisk næsten som i de gode gamle dage. 🙂 Dagen bød på 4 målere om bord hvoraf jeg fik den ene på 10,3kg. En lang slank fisk som havde gjort sit til at bevare torskebestanden og havde gydt. Det blev til 13 fisk med hjem til undertegnede og 11stk til Tor, så alt i alt en super dag på vandet på årets sidste vinterdag. 🙂

Fin fisk fra Femernbælt.

(skrevet af Jakob Brun, 27-02-2014)

Onsdagens fantastiske forårsvejr blev brugt på et torskesats i Femernbælt i selskab med den gode Lyager. Dagen gav i alt 12 torsk, hvor af de 8 blev hjembragt, med flere fine eksemplar imellem på 3-4kg. Dagens største var en rigtig flot og rogntung madame på 9,5kg.