Junior havmedetur
Det blev til godt 250 stk. fladfisk hvor af 135 stk. blev taget med hjem til stegepanden af de 7 juniorer, der deltog på Nakskov Sportsfiskerforenings Junior Havmedetur i weekenden, for de 7 deltagere var det for de fleste vedkommende første gang de prøvede kræfter med de flade, turen har da også været forberedt gennem længere tid på foreningens ugentlige klubaftener om onsdagen, hvor der er blevet støbt lodder og bundet perle forfang til den store guldmedalje af de unge juniorer. De 7 juniorer fik en hjælpende hånd af 4 seniorer der havde valgt at hjælpe til på dagen, og sammen med det gode skib N.H.1. af Nakskov fik alle en rigtig flot efterårs tur i et fantastisk vejr med masser af fisk.
Største fisk blev fanget af
1. Daniel Henriksen, med en fladfisk på 649 gr.
2. Oliver Hansen, med en fladfisk på 533 gr.
3. André Niemi, med en fladfisk på 449 gr.
28. oktober 2012 af: Jakob Brun













































