Tilbered din fisk
og her skulle billederne så være !
30. april 2012 af: Søren Andersen
og her skulle billederne så være !
30. april 2012 af: Søren Andersen
Nakskov Sportsfiskerforening afholdte i weekenden d. 31/3 – 1/4 2012 klubmesterskab i kystfiskeri.
Der måtte fiske fra samtlige kyster, der tilhører Lolland og Falster efter havørreder og der kunne fiskes fra lørdag kl. 00.00 til søndag kl. 14.00, hvor indvejningen i foreningens lokaler sluttede.
Desværre gjorde en nordvesten kuling, samt et temperatur fald ned til næsten frysepunktet fiskeriet svært for de 13 deltagere der havde sat weekenden af til en tur på kysten, dog blev der gået til den, og der blev bla. fisket en del på Falster hvor vind retningen var mere gunstig.
Det lykkedes Claus Rysse at overliste en Havørred på 1,995 kg. og dermed kunne han kalde sig klubmester i kystfiskeri 2012, for dette modtog han Nakskov Sportsfiskerforenings vandrepokal i kystfiskeri, en følgepokal til ejendom i form af en lomme lærke samt et gave kort til JGB. Marine, på andenpladsen kom Allan Frederiksen med en Havørred på 1,370 kg. for dette modtog han ligeledes et gavekort til JGB. Marine. Der blev i alt fanget 6 Havørred denne Weekend.
1. Claus Christiansen. 1,995kg. Klubmester 2012.
2. Allan Frederiksen. 1,370kg.
Referat: Søren Andersen.
1. april 2012 af: Jakob Brun
Fredag d. 16-3 afholdt Nakskov sportsfiskerforening den årlige generalforsamling i klubbens lokaler Vejlegade 37. Dagsordenen forløb som sædvanligt, startende med formandens beretning uddeling af præmier osv. dog blev valg til bestyrelsen lidt af en gyser i år, hvilket alt sammen kan læses her.
Formandens beretning:
Søren fortæller i korte træk om året som er gået, et år som har budt på mange udfordringer for Bestyrelsen og flere nye tiltag i klubben. Årets begivenhed var nok Torskefestivallen som i 2011 kunne fejre 60 års jubilæum og således bryste sig af at være en af landets ældste konkurrencer af sin art, om ikke den ældste. Torskefestivallen er en vigtig indtjenings kilde for foreningens ungdomsarbejde og at det ikke er noget man kommer sovende til, viser lidt statistik på præmie og annonce området hvor man i 2011 rundede ca. 120 sponsorater, små som store.
Derfor er det også glædeligt, at der igen er god tilslutning på den ugentlige klubaften om onsdagen fra 19 -21. Alene i 2011 blev der afholdt 32 klubaftener, som blev besøgt af ca. 700 – 800 medlemmer.
Af nye tiltag i 2011/2012 fortæller Søren at man som følge af ulykken på Præstø Fjord, har søgt Tryk fonden om 20 stk. selvoppustelige redningsveste. Vestene blev bevilliget og har siden efteråret været stillet til rådighed for medlemmerne, fremover vi det være et krav på alle havture osv. at klubbens juniorer skal ha vestene på. Søren fortæller også om den nye sms service man har startet, alle som har opgivet deres mobil nr. vil modtage en sms med påmindelse om næste arrangement osv.
Formandens beretning godkendes uden kommentarer.
Uddeling af præmier:
Følgende dygtige fiskere blev præmieret.
Aborre junior: Anton Jonassen 1.881 kg.
Årets største aborre: Anton Jonassen 1.881 kg.
Gedde: Anton Jonassen 5.030 kg.
Fladfisk: Jakob Brun 1.755 kg.
Torsk: Nikolai Hjort 3.300 kg.
Hornfisk: Nikolai Carlsen 0.630 kg.
Havørred: Jonni Hansen 2.530 kg.
Ål: Simon Støckel 1.327 kg.
Valg :
Så kom turen til et af de kedelige punkter på dagsordenen, der skulle i år findes ikke mindre end 2 bestyrelsesmedlemmer 1 sekretær og 1 suppleant til bestyrelsen. Formanden var også på valg og da Søren ønskede genvalg, gik dette punkt forholdsvis smertefrit, hvorefter turen kom til sekretær posten! Der var ingen iblandt generalforsamlingen som ønskede at overtage sekretær posten efter Brian Lund, så man var nødsaget til at gå til næste punk, valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. Nikolai Hjort meldte sig til den ene post hvorefter tingene gik i stå. For at undgå at sidde til en ekstraordinær generalforsamling, bestyrelsen og kun 3-4 fremmødte ligesom sidste år, valgte man at bøje reglerne lidt og efter 2 gange 15 min. tænke pause og diverse diskussioner frem og tilbage, kom bestyrelsen frem til følgende løsning.
Formand: Søren Andersen – modtog genvalg.
Sekretær: Jakob Brun – rykker op fra alm. Best. medlem.
Best. medlem: Nikolai Hjort – vælges.
Best. medlem: Simon Støckel – vælges.
Suppleant: Christen Timm – modtog genvalg.
Suppleant: Jimmy Christoffersen – vælges.
Revisor: Bent Henriksen – modtog genvalg.
Revisor: Finn Christensen – modtog genvalg.
Bestyrelsen består yderligere af følgende:
Kasserer: Claus Christiansen.
Best. medlem: Mads Larsen.
Med den nye sammensætning af bestyrelsen betyder det at man kører videre med en 6 mand bestyrelse og 2 suppleanter, hvilket krævede en dispensation fra generalforsamlingen, da vores love foreskriver 7 mand. Denne blev givet af generalforsamlingen, da der jo ikke var nogen af de tilbageværende som ønskede at besætte den sidste bestyrelses post eller at afholde ekstraordinær generalforsamling.
18. marts 2012 af: Brian Lund
Geddeturen er aflyst pga. for få tilmeldinger!
Hvilket er ærgeligt da søen huser nogen rigtigt store gedder, hvilket Michels 10.6 kg gedde er et godt eksempel på.
“”Husk at støtte op om de ture som Bestyrelsen bruger tid på at arrangere 🙁 der bliver kun arrangeret ture så længe de frivilllige i Bestyrelsen syntes det sjovt og der er opbakning til det store arbejde som bliver udført, den dag det ikke er sjovt mere….. tja hvad tror du!?””
18. marts 2012 af: Brian Lund
Søndag d. 11/3 2012 Afholdte Nakskov Sportsfiskerforening årets første pirketur på Langelandsbæltet. Turen skulle oprindeligt være afholdt d. 19/2. Men måtte på daværende tidspunkt aflyses og flyttes pga. Issituationen. Turen blev sejlet med skibet Skjold fra Onsevig. Selvom fiskene ikke rigtig ville lege med denne dag, havde de 12 deltagere på turen en rigtig dejlig dag på vandet i det flotte forårsvejr. Dagens sparsomme resultat blev kun 10 sølle torsk til de 12 mand, men humøret var alligevel i top.
Dagens tre største fisk blev fanget af følgende:
1. Claus Christiansen. 2,62kg.
2. John Christiansen. 2,43kg.
3. Jakob Brun. 2,38kg.
13. marts 2012 af: Jakob Brun
Der var stor tilslutning til Nakskov Sportsfiskerforenings første tur i det nye år, i det der var 23 medlemmer der lørdag d. 10 marts mødte op til Klubmesterskabet i Aborrefiskeri i Nakskov Indrefjord, lige så stor tilslutning var der også fra Aborrernes side idet der blev fanget ca. 25o flotte Aborre under konkurrencen, med en over kiloet og flere lige ved, det blev en rigtig god dag med masser af fisk, alle fisk blev dog genudsat i deres rette element efter konkurrencen.
Dagene vindere blev:
1. Klubmester Fadil Bojadzic. 1,134kg.
2. Michel Karlsson. 0,977kg.
3. Claus Christiansen. 0,953kg.
Junior Klubmester André Neimi. 0,765kg.
Referat: Søren Andersen.
11. marts 2012 af: Jakob Brun
Turen måtte desværre aflyses igen i år pga. Kuling.
6. januar 2012 af: Jakob Brun

Så blev det tid til årets sidste geddekonkurrence på Maribo Sø, der også denne gang blev afviklet på Hestø. Dagen startede i tæt tåge, men det var ikke noget som slog de 9 deltagere ud og der blev fisket på livet løs. Desværre så stod resultatet ikke mål med anstrengelserne så dagens resultat blev sølle 5 små gedder og bare en enkelt fisk til indvejningen, fanget af undertegnede, et sandt “monster” på hele 2,29 kg 69 cm. 🙂
Alligevel havde de fleste en hyggelig dag, hvor der også var tid til det sociale og hvor især grill pølserne lå godt i maven!
Nr.1
Brian Lund 2,29 kg.
21. november 2011 af: Brian Lund

Søndag d. 6/11 2011 Afholdte Nakskov Sportsfisker Forening årets sidste havmede tur efter fladfisk. Turen blev endnu engang sejlet med skibet Skjold fra Onsevig. På trods af en lidt svigtende tilstedeværelse fra fiskene, og en tvivlsom størrelse på de fleste fisk der blev fanget, havde alle 11 mand en dejlig dag på vandet i det fine efterårsvejr. Dagens resultat blev 100 fladfisk med hjem til stegepanderne til de 11 deltagere.
Dagens tre største fisk blev fanget af følgende:
1. Birger Arlnæs. 0,700kg.
2. Jakob Brun. 0,660kg.
3. Claus Christiansen. 0,550kg.
7. november 2011 af: Jakob Brun

Aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord d. 29 Oktober 2011
Der var mødt 12 mand op til en noget diset og kold lørdag eftermiddag da Nakskov Sportsfisker forening
afholdte efterårets sidste aborrekonkurrence i år, dette var dog ikke med til at lægge en dæmper på
fiskeriet, som var helt i top med mange flotte fisk, jo vi må sige at aborren er kommet tilbage igen, i løbet af
eftermiddagen blev der af de 12 deltagere fanget imellem 80 til 100 aborre hvilket må siges er godt.
Største aborre blev fanget af følgende.
1. Mads Larsen 748 gr.
2. Allan Jørgensen 619 gr.
3. Miller Christiansen 617 gr.
Foto Mads Larsen
6. november 2011 af: Allan Hartkopp