Kystpokal – 05-06-2008

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i kystpokalkonkurrence d.05/4 – 06/4 2008. Man måtte fiske fra samtlige kyster, der tilhører Lolland – Falster efter havørreder. Der kunne fiskes fra lørdag kl. 00.00 til søndag, hvor indvejningen sluttede kl. 14.00.

Der var ialt 14 deltagere som mødte op. Nakskovs Sportsfiskerforening betragter dette som et pænt antal fremmødte. Deltagerne havde tildels vejret på sin side, det var vekslende skydække med regn byer, især om lørdagen. Dem der var kørt til Falster havde vedvarende regn hele dagen, dette havde dog ikke smittet af på bidelysten hos havørrederne, idet der blev fanget 27 havørreder under konkurrencen. Den største havørred blev fanget om søndagen på Albuen af Brian Frederiksen.

1. præmien som bestod af et gavekort på 300 kr., vandrepokal samt følgepokal, gik til Brian Frederiksen med en havørred på 2.480 kg.

2. præmien gavekort på 200 kr., gik til Claus Busch med en havørred på 1.927 kg.

3. præmien gavekort på 100 kr., gik til Jan Koch med en havørred på 1.839 kg.

6. april 2008 af: Jimmy Christoffersen

Geddetur til Maribo sø! – 30/3-2008

Klokken 7.00 søndag morgen, mødtes de 8 deltagere i klubben til en kop kaffe m.brød og pakning af biler, hvorefter turen gik til Maribo. Med maverne fulde og drømmen om “storgedden” siddende i baghovedet, spredte deltagerne sig rundt om søen og påbegyndte fiskeriet.
Desværre var vejrguderne ikke med deltagerne, en hård vind stod ind over søen og gjorde vandet grumset, hvilket besværliggjorde fiskeriet en del. Alligevel blev der fisket koncentreret dagen igennem og da konkurrencen var slut, var der fanget 10 gedder vejret til trods.

Største fisk og præmier gik til følgende.

1. Ole Jensen. 3.430kg.
2. Brian Lund. 3.180kg.
3. Michel Karlson. 3.040kg.

31. marts 2008 af: Brian Lund

Generalforsamling – 14-03-08

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte generalforsamling d. 14-03-2008. Bent Henriksen blev valgt som dirigent.

Formand Søren Andersen fremlagde herefter beretning om, hvad der var foregået i Nakskov Sportsfiskerforening i årets løb. Foreningen har været nødsaget til at skære 2 ture fra i Nakskov Indrefjord, da der over flere konkurrencer, har været småt med aborrer. Man har desuden hævet aldersgrænsen på juniorerne, der er med på weekendturene, da der er mangel på ledere på disse ture. Foreningen har også mærket kommune sammenlægningen, da man har brugt mange timer på de nye tilskuds regler, man har været igennem de sidste 3 års regnskaber, og været nødsaget til at ændre i foreningens love, for at leve op til de nye regler der er kommet. Klubben har desværre ikke nogen ledere i øjeblikket til at tage sig af juniorerne på klubaftnerne, da dem der har stået for dette igennem flere år, sågar i hele 35 år har sagt fra, men der bliver arbejdet på at finde nogle nye ledere når efterårssæsonen går i gang.
Der er endnu en gang nye ture i år, det drejer sig om en tur til Maribo Søerne i foråret, samt en weekendtur til efteråret. Sportsfiskerforeningen vil deslige lave en weekendtur til Møn i efteråret.
Der var også en pæn hilsen til de frivillige medlemmer, der hjalp til, samt til alle sponsorerne der støttede festivalen, for uden dem ville det være meget svært at afvikle et så stort arrangement.

Regnskabet blev fremlagt af Bent Henriksen og godkendt.

Der blev uddelt præmier til årets største fisk:
Junior gik til Ronnie Nielsen med en Aborre på 1,535 kg. Han fik vandre pokal + en følgepokal.
Senior gik til Brian Frederiksen med en Aborre på 1,536 kg. Han fik vandrepokal + en følgepokal.
Fladfisk gik til Jan Brun med en fisk på 1,597 kg.
Gedde gik til Brian Lund med en fisk på 7,025 kg.
Hornfisk gik til Connie Eggertsen med en fisk på 0,741 kg.
Torsk gik til Brian Christiansen med en fisk på 7,220 kg.
Havørred gik til Johnny Hansen med en fisk på 5,440 kg.
Ål gik til Michel Carlson med en fisk på 0,528 kg.

Da der er nogle bestyrelsesmedlemmer der var på valg, kom den nye bestyrelse til at se sådan ud:
Formand: Søren Andersen
Kassere : Martin Andersen
Sekretær : Brian Lund
Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Brun, Brian Christiansen, Allan Christiansen, Jimmy Christoffersen.
Suppleanter: Allan Frederiksen, Nikolaj Sonberg.

Billede : bagerst fra venstre: Johnny Hansen, Brian Frederiksen, Ronnie Nielsen, Michel Carlson,
Forest, Connie Eggertsen, Jan Brun, Brian Lund.

16. marts 2008 af: JImmy Christoffersen

Aborrekonkurrence – 24-02-2008

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte åres første aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 24-02-2008, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.12.00.

Der var et mindre antal deltagere, som trodsede blæsten, og mødte op til konkurrencen.
Under konkurrencen blev der fanget en rigtig pæn gedde på 5.360 kg, som blev genudsat efter vejningen. Den heldige lystfisker var Henrik Mattsson. Fiskeriet efter aborrerne kunne desværre ikke leve op til dette, da der ikke blev fanget nogen aborrer under konkurrencen

26. februar 2008 af: Jimmy Christoffersen

Abborrekonkurrence – 25/11-2007

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte aborrekonkurrence i Nakskov Indrefjord søndag d. 25-11-2007, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.12.00.Der var kun 7 deltagere som mødte op til konkurrencen, de trodsede vejret,da det blæste lige på tværs af Indrefjorden. Deltagere opgav at fiske i løbet af konkurrencen, der var kun en deltager, der holdt ud til konkurrencen var slut. Bidelysten hos aborrerne var skuffende, idet der under konkurrencen, ikke blev fanget en eneste aborre.

29. november 2007 af: Jimmy Christoffersen

Aborrekonkurrence klubmester. – 11/11-2007

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i aborrefiskeri i Nakskov Indrefjord søndag d. 11-11-2007, hvor der blev fisket fra kl.9.00 til kl.14.00.

Der var i alt 10 deltagere, der deltog i konkurrencen, i det pæne efterårsvejr. Der var slet ikke nogen juniorer der var mødt op til klubmesterskabet, dette syntes Nakskov Sportsfiskerforening var meget skuffende. Om det var det var den ringe tilslutning, der havde indflydelse på fiskeriet vides ikke, men der blev ikke blev fanget mange aborrer i denne konkurrence. Den der var så heldig at få fanget præmiefisken fangede alle 3 aborrer, som blev fanget under mesterskabskonkurrencen. Der blev fanget 4 gedder under konkurrencen, hvor den største var 60 cm. lang.
Den heldige vinder var.

Johnny Hansen med en aborre på 424 g, som indløste en pokal samt et gavekort på 500 kr.

Billede: Jonny hansen med sin aborre, vandrepokal, pokal til ejendom samt gavekort.

12. november 2007 af: Jimmy Christoffersen

Havmedetur – 21-10-2007

Det var et forventningsfuldt hold sportsfiskere der tidligt søndag morgen gik ombord på det gode skib Skjold i Onsevig. Eftersom den foregående fladfisketur og alle fladfisketure i 2006 måtte aflyses pga. dårligt vejr, var alle mand “sultne” efter fladfisk. Heldigvis var vejret denne dag med deltagerne og fiskenes bidelyst fejlede bestemt heller ikke noget, den ene fladfisk efter den anden måtte bide i dørken og sådan fortsatte det dagen igennem. Da Skjold igen lagde til kaj i Onsevig, havde de 11 Sportsfiskere tilsammen 194 stk.fladfisk i kurvene! hvilket må siges at være et flot resultat.
De tre største fisk og vindere af præmier blev følgende.

1. 0.980kg Jesper Andreasen
2. 0.962kg Børge Thorsen
3. 0.933kg Christian Nielsen

22. oktober 2007 af: Brian Lund