Sildetur på Øresund – 23/9 2007

Søndag d. 23/9 2007 Afholdte Nakskov Sportfiskerforening den årlige sildetur på Øresund. Turen blev som så mange gange før sejlet med skibet Skjold fra Vedbæk. På turen var der 17 deltagere, hvilket betragtes som lidt skuffende, de der er plads til 25 mand på turen. Kl. 6.45 mødte deltagerne op i klubbens lokaler til en gang morgenmad, da kaffen og morgenmaden var indtaget blev bussen så småt pakket, og turen gik mod Vedbæk. Omkring kl. 11 ankom vi til Vedbæk havn, og deltagerne begav sig ud på molen for at pakke grejet ud og vente på at kutteren kom i havn igen, efter formiddagsturen. Kl. 12 var det så endelig vores tur til at sejle ud af havnen, med kurs mod Hven og de forhåbentlig mange sild. Vejret var rigtig flot og stille. Der gik da heller ikke længe før de første fede sild havnede i kurvene, da skipper havde ringede ned første gang. Fiskeriet gik faktisk rigtig godt over hele eftermiddagen, og dagens resultat endte da også med hele 2200 Sild, 14 Torsk og 10 Makreller fordelt på de 17 mand, hvilket giver en gennemsnits fangst på 130 Sild pr. mand, hvilket må siges at være rigtig flot.

24. september 2007 af: Jakob brun

Torskefestival – 19/08-2007

Nakskov Sportsfiskerforening havde som sædvanlig fuldstændig udsolgt til den årlige torskefestival, der løb af stablen d.19-08-2007.
Der var i alt 170 deltagere fordelt på 13 både, som havde en rigtig god tur på Bæltet med fint vejr.
Det viste sig efterhånden som skibene kom ind, at fiskeriet havde været meget spredt, for det var dem der var sejlet sydpå, der rigtig havde gang i den, idet det var dem, der fangede de fleste og største torsk. Andre skibe havde kun fanget 2-3 torsk i alt pr. skib.
Nakskov Sportsfiskerforening mener, at den torsk der rendte med førstepræmien må have været en måler, idet den med ret stor sandsynlighed har vejet over de 10 kg. inden den er blevet renset.
Der blev indvejet 150 torsk i alt, man skulle et godt stykke ned på præmielisten, inden man kom under 5 kg. på de indvejede torsk.
Man skal nogle år tilbage, hvor der er fanget så pæne torsk, så der var virkelig noget at se på ved indvejningen for tilskuerne.

1. pladsen gik til Dirk Lockhof med en torsk på 8,600 kg.
2. pladsen gik til Kenni Hansen med en torsk på 6,070 kg.
3. pladsen gik til Dirk Lockhof med en torsk på 5,300 kg.
Dame præmien gik til Birgit Johansen med en torsk på 1,760 kg.
Junior præmien gik til Kenni Hansen med en torsk på 6,070kg.
Præmien for mest sjældne fisk gik til Per Steen med en knurhane på 0,100 kg.
Skipper præmien gik til Allan Møller på Long Island.

22. august 2007 af: Jimmy Christoffersen

Skjern tur – 21/06-24/06-2007

Torsdag d. 12/06 mødte 6 mand op i Nakskovs Sportsfiskerforening klublokaler for at pakke bilerne. Herefter gik turen til Borris ca. 15 km. syd for Skjern, hvor klubben havde lejet to lejligheder.
Det viste sig, da vi ankom, at der var 300 m. fiskevand i Vorgod Å, som man frit kunne benytte, hvilket nogle af deltagerne benyttede sig af torsdag aften, der blev set flere fisk, som var oppe og ringe i overfladen.
Der blev fisket på Borris strejket både fredag, og lørdag, her blev der også set fisk hver dag, uden at der blev fanget noget. Morten var tæt på både fredag og lørdag, idet han tabte fisk hver dag på spinder, de der fiskede med flue mærkede overhovedet ikke noget på turen.
Om fredagen var man lige et smut ind til Korsholm i et par timer, her blev der afprøvet diverse fluestænger, og handlet en del
Vejret viste sig fra den pæne side, idet man havde fint vejr på turen, for da man var færdig med at pakke bilerne, begyndte det at regne ret kraftigt.
Samtlige deltagere håber på at foreningen vil gentage turen på et senere tidspunkt.

25. juni 2007 af: Jimmy Christoffersen

Klubmesterskab i havfiskeri 2007 – 10/6-2007

Søndag d.10/6-2007 afholdt Nakskov Sportsfiskerforening det årlige klubmesterskab i havfiskeri. Klokken 6.15 mødte de 9 deltagere op i klubbens lokaler, hvorefter bilerne blev pakket og kursen sat mod Onsevig, turen blev som altid sejlet med det gode skib Skjold. Det var et hold forventningsfulde lystfiskere, der kl.7.00 sejlede ud af havnen i Onsevig i det flotteste solskin, med kurs mod Langelandsbæltet der lå blankt som et spejl. Det viste sig dog hurtigt at kun vejret var godt og ikke fiskeriet! Faktisk gik der en time inden den første lille torsk blev fanget og selvom skipper gjorde hvad han kunne for at finde fiskene, så blev det ikke meget bedre i løbet af dagen. Da båden kl.14.00 lagde til kaj i Onsevig og årets klubmester skulle kåres, viste en hurtig optælling,at de 9 mand kun havde hjembragt 10 torsk, et noget sløjt resultat.

11. juni 2007 af: Brian Lund

Junior kyst tur – 13/-2007

Det viste sig endnu engang, at interessen fra juniorernes side kan ligge på et meget lille sted, for at deltage på de ture som specielt er lavet til dem, idet der kun var 5 deltagere til hornfisketuren fra kysten.
Vejret viste sig heller ikke fra den gode side, idet det blæste 8-10 sek.m fra sydsydvest. Efter at man havde prøvet at fiske fra Vinderholme og Maglehøj hvor der var pålandsvind, blev man ganske enkelt nødt til at køre nord på til Nøbbet. Der blev fisket en del, men da grillen blev tændt, faldt interessen godt nok noget for fiskeriet, idet pølserne var meget mere spændende end fiskeriet. Derfor blev der ikke fanget noget på denne tur.

1. juni 2007 af: Jimmy Christoffersen

Pirketur i Langelandsbæltet – d.29/4-2007

Søndag d.29/4-2007 afholdte Nakskov Sportfiskerforening pirketur. Turen blev som altid sejlet med skibet Skjold fra Onsevig havn. På turen var der 12 deltagere, der alle mødte op i klubbens lokaler kl. 6.15 hvorefter bilerne blev pakket og turen gik imod Onsevig. Kl. 7.00 sejlede skibet så fra havn, med kurs imod Langelandsbæltet. Fiskeriet startede lidt sløvt, da der ikke rigtig blev fanget noget i de første par drev. Og det blev faktisk ikke væsentlig bedre som dagen skred frem. Vejret kunne man ikke klage over, fint solskin og en svag til jævn vind fra nordøst, som aftog lidt i løbet af dagen. Omkring kl. 13.15 ringede skipper op efter sidste drev, og turen gik atter hjemad, da vi skulle være i havn igen kl. 14.00
På havnen blev indvejning og optælling af de hjembragte fisk foretaget, men det være hurtig overstået, da de 12 mand kun havde hjembragte 13 torsk, hvilket må siges at være meget sløjt for en forårs tur. Præmierne til de 3 største fisk gik til følgende:

1. Christen Timm 3,91kg

2. Jakob Brun 3,72kg.

3. Brian Lund 3,01kg.

1. maj 2007 af: Jakob Brun

Møntur – 19-22/04-2007

Torsdag kl. 1800 mødtes 15 mand op i Nakskovs Sportsfiskerforening klublokaler for at pakke bilerne. Herefter gik turen til Møn, hvor klubben havde lejet to sommerhuse ved Råbylille strand.

Vejret var som det plejer at være, når foreningen er på weekendtur, det blæste en hård vind fra nordvest, som der heldigvis lagde sig noget i løbet af fredagen. Der var nogle der foretrak at køre til Falster om fredagen, for at komme i læ for vinden, resten kørte til Fanefjordskoven, for at prøve lykken der, men der blev ikke fanget noget den dag.
Resten af weekenden kunne der fiskes over hele Møn, så dette benyttede deltagerne sig af, idet der blev fisket på nogle af de kendte pladser. Der blev fanget 9 havørreder samt nogle hornfisk på turen. Så endnu en rigtig god tur til Møn, med masser af hygge og fiskeri.
Den største havørred stod Allan Frederiksen for med en fisk på 2,2 kg.

24. april 2007 af: Jimmy Christoffersen

Kystpokal – 14/04-15/04-2007

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i kystpokalkonkurrence d.14/4 – 15/4 2007. Man måtte fiske fra samtlige kyster, der tilhører Lolland – Falster efter havørreder. Der kunne fiskes fra lørdag kl. 00.00 til søndag, hvor indvejningen sluttede kl. 14.00.

Der var i alt 20 deltagere som mødte op. Nakskovs Sportsfiskerforening betragter dette som et pænt antal fremmødte. Deltagerne havde for en gang skyl vejret på sin side under konkurrencen, idet solen skinnede fra en skyfri himmel. Vejret havde dog ikke smittet af på bidelysten hos havørrederne, idet der kun blev indvejning 10 havørreder. Konkurrencens største havørred blev fanget om lørdagen på Ålehovedet af Claus Busch.

1. præmien som bestod af et gavekort på 300 kr., vandrepokal samt følgepokal, gik til Claus Busch med en havørred på 2.652 kg.

2. præmien gavekort på 200 kr., gik til Bjarne Jakobsen med en havørred på 1.120 kg.

3. præmien gavekort på 100 kr., gik til Johnny Hansen med en havørred på 1.033 kg.

16. april 2007 af: Jimmy Christoffersen

Generalforsamling – 27/02-2007

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte generalforsamling d. 23-03-2007. Bent Henriksen blev valgt som dirigent.

Formand Søren Andersen fremlagde herefter beretning om, hvad der var foregået i Nakskov Sportsfiskerforening i årets løb, bla. foreningens ture. Tiltaget med at give juniorerne gratis medlemskab af foreningen i efteråret 2006, har virkelig båret frugt. De juniorer der har benyttet sig af dette, har 22 gentegnet et medlemskab af Nakskov Sportsfiskerforening, derved er der også kommet rigtig godt gang i klubafterne, som bliver godt besøgt af klubbens medlemmer.
Foreningens gode skib Laksen, har været ud at sejle hele 56 gange, hvor der er fanget over 600 fisk,
Så det er et gennemsnit på ca. 10 fisk pr. tur.

De andre ture som foreningen har arrangeret, har også været godt besøgt, idet samtlige havture og weekendture har været fuldt belagt. Sildeturen er gået hen og blevet en succes, idet der har været ca. 25 deltagere på denne tur.

Torskefestivalen var som sædvanlig totalt udsolgt, foreningen måtte gå den tunge gang og meddele 7 deltagere, at de ikke kunne deltage. Der var også en pæn hilsen til de frivillige medlemmer, der hjalp til, samt til alle sponsorerne der støttede festivalen, for uden dem ville det være meget svært at afvikle et så stort arrangement.

Regnskabet blev fremlagt af kasseren og godkendt.

Der blev uddelt præmier til årets største fisk:
Junior gik til Tobias Bruun Hansen med en Aborre på 1,506 kg. Han fik vandre pokal + en følgepokal.
Senior gik til Michael Christiansen med en Aborre på 1,955 kg. Han fik vandrepokal + en følgepokal.
Fladfisk gik til Anton Jonassen med en fisk på 1,538 kg.
Gedde gik til Tobias Bruun Hansen med en fisk på 5,910 kg.
Hornfisk gik til Connie Eggertsen med en fisk på 0,455 kg.
Torsk gik til Tor Bentsen med en fisk på 13,380 kg.
Havørred gik til Mads Larsen med en fisk på 4,475 kg.
Ål gik til Michel Karlson med en fisk på 0,869 kg.

Da der er nogle bestyrelsesmedlemmer der er på valg, kom den nye bestyrelse til at se sådan ud:
Formand: Søren Andersen
Kassere : Martin Andersen
Sekretær : Kim Rene Jensen
Bestyrelsesmedlemmer: Jacob Brun, Nikolaj Sonberg, Jimmy Christoffersen.
Suppleanter: Brian Lund, Allan Frederiksen.

26. marts 2007 af: Jimmy Christoffersen

L-F mesterskab i aborrefiskeri – 18-03-2007

Nakskov Sportsfiskerforening afholdte det årlige LF-mesterskabet i aborrefiskeri søndag d.18-03-07 i Nakskov Indrefjord. Ialt 16 mand som var mødt op til konkurrencen.
Man kan vist roligt sige at deltagerne ikke havde vejret på deres side, for der stod en strid blæst lige ind i hovedet på deltagerne, med det resultat, at nogle af deltagerne simpelhen hen opgav i løbet af konkurrencen. De deltagere der holdt ud til den bitter ende, fik ikke engang bonus for deres anstrengelser, idet der kun blev fanget en aborre på hele 223 gram, med en længde på 25,5 cm.
af Michel Karlsson. Den indbragte en vandrepokal, samt en pokal til ejendom, samt en check på 1500 kr.

18. marts 2007 af: Jimmy Christoffersen