(skrevet af Jakob Brun, 23-03-2015)

Mandag d. 23/3. Var Lund og jeg blevet enige om at brakvandet lige skulle have en sidste chance inden næste uges fredning af gedderne. Det blev en svær dag hvor der virkelig skulle arbejdet for hver enkel fisk, og hvor fiskeriet aldrig for alvor kom i gang. Måske pga. den meget lave vandstand (-30 til -40cm) dagen igennem. Lund lagde ellers hårdt ud, med en fin fisk på 5,5kg. fra havnen som dagens første fisk i båden. Men derfra gik det noget trægt. Mange pladser blev prøvet, med en enkelt eller to fisk til følge. Sidst på dagen lykkedes dog et finde en plads der holdte en del fisk, dog fulgte mange af dem desværre bare efter agnen, og kun få gad hugge. Dagens resultat blev 21 fisk i båden, med to fine fisk på 7,6kg./99cm. og 7,2kg./98cm. på toppen til undertegnede. Begge fanget sidst på dagen, på to forskellige pladser.