Generalforsamling Fredag d. 8. marts 2024
1. Valg af dirigent:
Traditionen tro vælges Bent Henriksen.
2. Formandens beretning:
Så er der igen Jubilæum, vores kære, men også gamle forening, Nakskov Sportsfiskerforening, som blev stiftet d. 18. november 1944, runder de 80 år… i år, derfor afholder vi i den anledning jubilæums reception, d. 28. september i foreningens klublokaler, her vil der so altid være lidt godt at spise og drikke, samtidig med foreningens 80 års jubilæum, ja så er det altså 50 år siden at undertegnede her, tilbage i 1973, blev medlem af foreningen og kun få måneder efter, samme år, blev valgt ind i foreningens dengang Junior bestyrelse, hvor undertegnede har været med i foreningens bestyrelse siden, de sidste 20 år siden 1994, som Formand for foreningen, til sidst men ikke mindst så har foreningen, siden 1993, ja de sidste 30 år, været til huse her på adressen i Vejlegade 37, alt sammen noget helt unikt, noget man ikke ser hverdag og derfor fortjener at blive fejret, så derfor inviterer vi i bestyrelsen nu, alle nuværende og tidligere medlemmer af foreningen, alle tidligere bestyrelses medlemmer, samt nuværende og tidligere forretnings forbindelser, til Jubilæums Reception i foreningen klublokaler, lørdag d. 28. september fra kl. 14.00 til 18.00, med efter følgende afterparty alle nævnte, er velkommende til at komme til at slå vejen forbi og hilse på.
2023 bragte os en medlemsfremgang på godt 25 nye medlemmer, i forhold til 2022 hvor vi var 91 medlemmer, blev det til 115 medlemmer i 2023 en fremgang på 24 medlemmer, og bedst af alt, er nok at vi i dag tæller 17 juniorer under 25 år, og så det lidt kedelige, er jo nok at vi pt. ikke har nogle tilbud til disse på vores klubaftener, da der mangler frivillige hænder til at lave aktiviteter for dem, vi kan håbe at de unge selv tager stafetten op og selv skaber noget i foreningens rammer, som vi jo selv måtte gøre for 50 år siden, vi er i bestyrelsen er i hvert fald åbne for sådanne tiltag. Økonomisk set, ser det stadig helt fornuftigt ud, med stor hjælp fra vores nye webannoncer der nu køre på 2 sæson, de fylder godt i kassen, pt. er der 48 af slagsen, og giver i runde tal det samme som Torskefestivalen i sin tid gav, derfor har vi også valgt at følge den linje af gratis konkurrencer som vi de senere år har startet op, nu udvider vi dem til 6 gratis arrangementer i 2024, der er fordelt, på 3 Aborrekonkurrencer i Nakskov Indrefjorden og 3 Kystkonkurrencer efter Havørred konkurrencer, alle sammen gratis at deltage i, og med gratis grill hygge som afslutning på arrangementet, samtidig holder vi fast i vores Nytårstaffel og 2 gange gratis sommergrill i forbindelse med klubaftenerne, som nu i 2024 bliver med udvidet grillmenu, samtidig med alt dette er der er også startet en nye konkurrence, eller skal vi kalde det lodtrækning op, Årets Medlemsrapport, hvor der på næste års Generalforsamling vil blive trukket lod mellem de indsendte Medlems Rapporter om et gavekort på 500 kr. så nu gælder det om at komme til tastaturet og få skrevet nogle rapporter, så man kan få nogle lodder i tombolaen, så kære medlemmer, kom ikke og sig at i ikke får noget for jeres penge….
Af praktiske ting kan jeg nævne at vi har fået vores eget MobilePay nummer, det tikker direkte ind på klubbens konto, og vil fremadrettet blive det fortrukne betalings middel i foreningen, både til turbetaling, øl og vand i klubben men også til kontingentbetaling og dagkort salg osv. hvor man blot i kommentarfeltet angiver formål, navn, mailadresse, osv. gemmer det, og har hermed en gyldig kvittering eller kald det medlemskort, eller dagkort, angående mailadresserne, så bliver der pt. arbejdet på, at man fremover vil modtag sin kontingent opkrævning samt et mindre turprogram i pdf. format på sin mail fremover, simpelt hen fordi det er nemmere og spare en masse administration og ikke mindst porto og et større beløb til trykning af Tur Programmet, så vi stopper med breve i det omfang vi kan, til gengæld så bruger vi Facebook flittigt til annoncering af alle foreningens ture og arrangementer, her bliver opslagene ofte set 5 til 7 tusind rundt omkring. I forbindelse med Årets Største, så har vi fjernet Multen, da der pt. ikke på noget tidspunkt har været en tilmelding side den blev inført for flere år siden, lige som tilmelding til Årets Største Torsk pt. er lagt på is, grundet fredningen, hvilket de 3 planlagte Havture efter Torsk i 2024 også er blevet…
Foreningen generelt… vi har haft som nævnt en medlemsfremgang der nok skylles vores nye måde at gøre tingende på, jeg tænker på de gratis konkurrencer, Facebook, også er der en del udenlandske arbejder der pt. gæster os, hvor der bliver solgt en del både medlemskab og dagkort til disse online, hvilket vinder mere og mere frem, Henrik hos ”Grens Auto” sælges der dog stadig en del medlemskaber og dagkort for foreningen, og stort tak for dette. Ang. vores ture og arrangementer, så er vores Pirke ture efter Torsk som tidligere sagt aflyst pt. Grundet fredningen af disse, så bliver der der pt. arbejdet på at få N.H.1 til at sejle for os på den årlige fjordtur efter Hornfisk i håbet om at få vores lidt ældre medlemmer med ud på denne tur, ang. tilmeldinger til vores ture og arrangementer, ser det helt tilslutning fornuftig ud, lige om lidt, er vi 11 mand der skal på weekendtur til Langeland i 4 dage, hvilket er den største gruppe på en Weekend tur de senere år, ligesom konkurrencerne og klubaftenerne ofte trækker 15 til 20 mand, eller flere til, så alt i alt ser det hele vel meget fornuftigt ud. Jeg synes at vi i bestyrelsen hele tiden prøver at udvikle konceptet, tænke nyt og bruge den nye udvikling omkring os, dels til at lette arbejdet for bestyrelsen, men også til at gøre foreningen mere opdateret og der med nå ud til flere…….
Det var alt fra mig KNÆK OG BRÆK med jer der ude….. TAK FOR ORDET…
Formandens beretning godkendes af generalforsamlingen.
3. Godkendelse af regnskab:
Kassereren fremlægger regnskabet for 2023, hvorefter der kan stilles spørgsmål.
Regnskabet godkendes af generalforsamlingen.
4. Uddeling af diplom og gaver for fangst af årets Største fisk:
1. Aborre for Junior: 0,840 kg. Simon Spure Højmark Nielsen
2. Aborre: 1,365 kg. Michael ”Miller” Christiansen
3. Havørred: 4,350 kg. Claus Bagger
4. Gedde: 2,105 kg. Henrik Mattsson
5.Torsk: 5,400 kg. Johnny Christiansen
6. Fladfisk: 1,050 kg. Claus ”Rysse” Christiansen
7. Hornfisk: 1,040 kg. Bjarne Nielsen
8. Multe: Ingen tilmeldinger
5 Indkomne forslag:
Fra bestyrelsen:
Gamle regler:
Der må pr. dag kun hjemtages 10 Aborre, hvoraf maks. 2 stk. må være over 35 cm.
Nye regler:
Der må maks. hjemtages 5 Aborre pr dag. Aborre over 35 cm. må ikke hjemtages og skal genudsættes.
Forslaget vedtaget af Generalforsamlingen
Gamle regler:
Der må kun opbevares 10 fisk pr. mand, alle fisk skal opbevares i eget net.
Nye regler:
Der må maks. opbevares 5 fisk pr. mand, alle fisk skal opbevares i eget net.
Forslaget vedtaget af Generalforsamlingen
Der tilføjes følgende ny tekst til § 5,
Foreningen tegnes af Formand & Kasseren.
Forslaget vedtaget af Generalforsamlingen
6. Valg: Følgende er på valg:
1. Formand: Søren Andersen: ønsker genvalg, Valgt
2. Sekretær: Jakob Brun: ønsker genvalg, Valgt
3. Bestyrelsesmedlem: Mads Larsen: ønsker genvalg, Valgt
4. Suppleant: Birger Arlnæs: ønsker ikke genvalg, Brian Milkowski, Bliver valgt i stedet
5. Suppleant: Per Flugt: ønsker genvalg, Valgt
6. Revisor: Bent Henriksen ønsker genvalg, Valgt
7. Evt:
Der tales løst og fast om tingene af de godt 30 fremmødte og Formanden takker Birger Arlnæs for hans indsats i bestyrelsens arbejde og hans altid gode humør, ellers bliver generalforsamlingen afsluttet i god ro og orden, uden større håndgemæng og på traditionel vis, med et par håndmader, lidt at drikke og en hyggelig snak, til ud på de små timer… Tak for god ro og orden.


















