(skrevet af Anders og Søren Hansen, 01-11-2004)

Så var der igen hul i kalenderen til en fisketur i nakskov indrefjord.
Sluserne havde været åbne i et par dage, så forventningerne til fiskeriet var naturligvis store.
Efter en times resultatsløst fiskeri på det forreste stykke af indrefjorden, besluttede vi at prøve (hullerne) nede bagved. På to timer fangede vi omkring 20-25 store aborre med en usædvanlig høj gennemsnitsvægt, de fleste var mellem 500-800g. De fire største var alle et godt stykke over kiloet. Søren fangede i øvrigt en pæn gedde.