Kystkonkurrence d. 16. april 2023

20 medlemmer var tilmeldt foreningens sidste kyst konkurrence dette forår, og det blev til lidt af en halvkold og våd fornøjelse, da vejret ikke helt var med os, der blev dog fisket godt gennem det meste af dagen, hvor der blev landet et godt 25 havørred, dog igen med mange under målet eller lige der omkring, kun 2 Havørred ramte vægtskålen, det var Brian Lund med vinderfisken på 1,728 kg. og Jakob Brun med anden pladsen på 1,544 kg.

3 af konkurrencens deltagere havde valgt at sejle ud til kysten, nærmere bestemt ud til Albuen, hvor de anker op og gik i land, for at fiske på ydresiden af Albuen, dette gav 2 mindre fisk der kom ud igen, på hjemturen besluttede de at tage et par drev ved spidsen Albuen, og efter ganske kort fiskeri lykkedes det her Claus Bagger at lande et flot Havørred på 4,350 kg. og 73 cm. lang, den flotte fiske kunne desværre ikke deltage i foreningens kyst konkurrence da den jo ikke var fanget på kysten men fra båd, til gengæld er den nu tilmeldt til årets største i foreningen, men hold k… en flot fisk og en god historie, om aldrig at give op og altid lige prøve en gang til, som punktum på hele, blev der afsluttet på behørig vis med grillpølser, storfanger øl og masser hygge i klubbens baggård.

1. pr. Brian Lund, med en Havørred på 1,728 kg.

2. pr. Jakob Brun, med en Havørred på 1,544 kg.

  • Formanden