Nakskov Sportsfiskerforening afholdte årets klubmesterskab i kystpokalkonkurrence d.14/4 – 15/4 2007. Man måtte fiske fra samtlige kyster, der tilhører Lolland – Falster efter havørreder. Der kunne fiskes fra lørdag kl. 00.00 til søndag, hvor indvejningen sluttede kl. 14.00.

Der var i alt 20 deltagere som mødte op. Nakskovs Sportsfiskerforening betragter dette som et pænt antal fremmødte. Deltagerne havde for en gang skyl vejret på sin side under konkurrencen, idet solen skinnede fra en skyfri himmel. Vejret havde dog ikke smittet af på bidelysten hos havørrederne, idet der kun blev indvejning 10 havørreder. Konkurrencens største havørred blev fanget om lørdagen på Ålehovedet af Claus Busch.

1. præmien som bestod af et gavekort på 300 kr., vandrepokal samt følgepokal, gik til Claus Busch med en havørred på 2.652 kg.

2. præmien gavekort på 200 kr., gik til Bjarne Jakobsen med en havørred på 1.120 kg.

3. præmien gavekort på 100 kr., gik til Johnny Hansen med en havørred på 1.033 kg.

16. april 2007 af: Jimmy Christoffersen