Så skulle vi prøve om det kunne lade sig gøre at afholde LF-mesterskabet i aborrefiskeri og endnu engang var det med bange anelser vi troppede op i indrefjorden, da frosten jo igen havde sat ind. Vi var dog så heldige at kun ca halvdelen af indrefjorden var dækket og derfor var der ingen problemer med at fiske. Der kunne fiskes oppe foran og fra hjørnebroen til midten af det store hul. 22 mand troppede op trods kulden og vi fik nogle dejlige og flotte timer med masser af sol. Aborrene var dog blevet mærket af kulden og var blevet ret sløve, så de trykkede sig godt til bunden og der skulle virkelig arbejdes for at overliste dem. Det lykkedes dog at få nogle enkelte pæne fisk op og de dygtige fangere var følgende:

1. Benny Burmeister 866 gram
2. Fadil Bojadic 815 gram
3. Michel Karlson 670 gram

26. november 2004 af: Allan Frederiksen