Mandag d. 28/12 2015 Afholdte Nakskov Sportsfisker Forening årets sidste tur i 2015. Nemlig den traditionsrige nytårstorsketur. Turen blev som så mange gange før sejlet fra Onsevig med det gode skib Skjold. På turen var der 11 deltager der alle havde en dejlig dag på Langelandsbæltet i det fine december vejr. Om selve fiskeriet var der dog ikke meget positivt at skrive om, da stort set samtlige fiskepladser der blev prøvet i nord, syd, øst eller vest virkede fuldstændig fisketomme. Derfor måtte langt de fleste deltagere tage tomhændede hjem uden nytårstorsk til gryden. Dagens sparsomme resultat blev kun 3 sølle torsk over mindstemålet til de 11 deltagere.
Dagens tre største fisk blev fanget af følgende:
1. Morten Hansen 1,03kg.
2. Jakob Brun 0,57kg.
3. Henning Andreasen 0,55kg
30. december 2015 af: Jakob Brun






