Efter 3 års fravær gik turen atter til Omø, efterspørgelsen på turen var desværre ikke så stor som man havde håbet på, der var 10 mand der havde tilmeldt sig, hvoraf de 4 var juniorer, som skulle begå sig med kystfiskeri for første gang.
Vejret viste sig, for en gang skyld, fra den pæne side idet det var muligt at fiske over hele øen både fredag og lørdag, mens man om søndagen, kun kunne fiske oppe ved revet, da man måtte tage hensyn til de juniorerne, der var med på turen.
Der blev fisket ihærdigt af alle mand samtlige dage, der var 2 mand, som havde en god oplevelse nede på misilbasen, for mens de sad og drak kaffe, kunne de se, at de havde gået og vadet rundt i fiskene, der sad de og så på, hvordan ørrederne jagtede tanglopper helt ind under strandskyllet. Et par af juniorerne mærkede også fisk, især Nick var tæt på, men han tabte tabte den, idet han ikke nåede at give modhug, før den var væk igen.
Der blev fanget 23 havørreder på turen, de fleste holdt ikke mindstemålet, men der kom alligevel 7 fisk med hjem, den ene var en regnbueørred på 2,1 kg, som blev fanget på flue. Den største havørred på 1.775 kg. blev fanget af Søren Andersen.

15. oktober 2007 af: Jimmy Christoffersen