(skrevet af Jakob Brun, 29-09-2015)
Helt igennem fantastisk dag i Langelandsbæltet…! Dagen startede helt perfekt med at en af fjordens store havørne fløj kun 10 meter over hovedet på mig på vejen ud igennem fjorden skarpt forfulgt af en flok sure måger. Fremme ved første plads skulle jeg lige bade en skalreje inden den stod på Pighvar sats, og BANG dagens første fisk, en solid Rødspætte på 1560gr,- 49cm. Så var man ligesom i gang… Der efter stod den på Pighvar sats, og jeg skal da lige love for at det gav pote. Dagens resultat blev 11 Pighvar, 2 Slethvar, en stor Ising + en del store skrubber alle fanget på tobis.












