
Weekend tur til Møn.
Det blev lidt af en prøvelse de 12 deltagere fra Nakskov Sportsfiskerforening måtte igennem da de deltog på forårs turen til Møn, med 3 overnatninger på Hegnede gl. skole ved Ulfshale.
Med en vejrudsigt til fredag der sagde hård kuling 18 til 25 sekund meter fra nord vest, var det kun muligt at fiske på Møns syd side ganske få steder, hvilket mange andre lystfiskere også havde fundet ud af, og alligevel var fiskeriet næsten umuligt på grund af den hårde vind.
Lørdag havde vinden lagt sig og nu kunne der fiskes over alt på Møn, dog havde den hårde vind pisket en del ålegræs op og dette drillede fiskeriet en del steder, vi talte med op til 50 andre lystfisker i løbet dagen der trods det fine vejr og de gode forhold heller ikke havde fanget noget, man mente at kulingen fra dagen i forvejen havde sat sit præg på vandet, det samme gentog sig søndag morgen. Der blev ca. set 5 små havørred fanget af andre lystfiskere i denne weekend.
Der var dog var 2 af foreningens medlemmer der kørte i forvejen torsdag morgen for at få lidt mere ud af dagen og fiskeriet, dette skulle vise sig at være en god ide idet at Claus Blach fangede 2 havørred på ca. 45 cm. og Allan Frederiksen fangede ligeledes en på 57 cm. og en på 54 cm. ligesom Allan efter et besøg lørdag på syd sjælland, gjorde et stop ved orestrand og lande en havørred til på godt 54 cm.
15. juli 2011 af: Allan Hartkopp





