Aborre konkurrence i
Nakskov Indrefjord
d. 28. april 2024

Aborre konkurrence i Nakskov Indrefjord d. 28. april 2024

Efter en periode med masser af regn og i en Indrefjord der har været og er presset af de store vandmængder og som flere steder enten står under vand eller er så gennemvædet af det samme, at det næsten var umuligt at gå i, blev årets første Aborre konkurrence i Nakskov Indrefjord afholdt i et længe ventet solskinsvejr med temperatur op mod de 20 grader, og med store fine Aborre i fjorden, det må siges at være perfekt.

Til konkurrence havde 16 mand tilmeldt sig, og der blev gået til den fra konkurrencens start kl. 9.00 hvor folk spredte sig over det meste af Indrefjorden, og de første fisk hurtigt blev landet, fiskeriet var meget spredt, men der blev fanget Aborre over det meste af Indrefjorden gennem hele konkurrencen hvor fiskeriet sluttede kl.13.00 med indvejning, samtidige med at der var tændt op i grillen, så deltageren kunne få stillet den værste sult, hvilket alle gjorde godt brug af.

10 flotte Aborre nåede indvejningen, de 5 største til indvejningen blev fanget af, Erik Nielsen 1,075 kg. Tommy Lindsjø 1,050 kg. Rene Jørgensen 0,994 kg. Jørgen Smach 0,968 kg. Allan Jørgensen 0,934 kg.

Vinder af Aborre konkurrencen blev:

1. pr. Erik Nielsen, med en Aborre på 1,075 kg.
2. pr. Tommy Lindsjø, med en Aborre på 1,050 kg.
3. pr. Rene Jørgensen, med en Aborre på 0,994 kg.

  • Formanden

LAKSEN ER TILBAGE !

LAKSEN ER TILBAGE !

Så er Nakskov Sportsfiskerforenings gode og gamle skib ”LAKSEN” tilbage i sit rette element på plads 17 ved Nybro.

Nakskov Sportsfiskerforenings medlemmer kan igen i år få sig til en gratis fiske og sejltur på Nakskov fjord, med foreningens gode skib ”LAKSEN” der igen er klar til udlejning.
”LAKSEN” kan lejes gratis af alle medlemmer der er fyldt 18 år og har foreningens kursus i brug af ” LAKSEN”.

For nye brugere bliver der afholdt Instruktions kursus i brug af ”LAKSEN” d. 16 maj og d. 22. august,
HUSK TILMELDING til Søren på tlf. 50 49 51 06

Ønsker man at gøre brug af skibet, kontaktes Henrik Petersen, Green´s Autodele, Marienlystvej 19, 4900 Nakskov, Tlf. 54 95 15 30 i almindelig åbnings tid.

  • Formanden

Klubmesterskab i Kystfiskeri
d. 13-14 april 2024

Klubmesterskab i Kystfiskeri d. 13-14 april 2024

Med forår i luften og masser af vind i håret, afholdte Nakskov Sportsfiskerforening det årlige Klubmesterskab i Kystfiskeri for 2024, 23 mand havde tilmeldt sig til mesterskabet, som er gratis for medlemmer at deltage i, den megen vind fra syd vest og vest betød at det meste af fiskeriet forgik på de nord vente kyster, hvilket dog også gav en del fisk, henover den forblæste weekend, desværre var der kun 4 Havørred kom på vægten, ellers en dejlig weekend som traditionens tro, blev afsluttet i foreningens klublokaler søndag eftermiddag, med præmie overrækkelse, grill i baggården og en masse hygge snak fra weekenden der var gået.

Klubmester i Kystfiskeri 2024 blev:

1. Præmie: Claus Bagger, med en Havørred på 2,304 kg.
2. Præmie: Allan Frederiksen, med en Havørred på 1,452 kg.
3. Præmie: Jakob Brun, med en Havørred på 1,004 kg.

  • Formanden

Kystkonkurrence
d. 24. marts 2024

Kystkonkurrence d. 24. marts 2024

På foreningens første Kystkonkurrence i år, var der tilmeldt ikke mindre end 22 mand, der ihærdigt henover søndagen gjorde hvad de kunne for at fange en vinder fisk, men med 6-8 sek. m. fra syd vest, og med faldene vand, var forholdene ikke helt optimale, der blev fisket på det meste af nordkysten, hvor der dog også blev fanget et godt stykke over 30 Havørred, desværre var de fleste under målet, kun 2 Havørreder kom til indvejning, det var Magnus Bagger med en vinderfisk på 1,480 kg. og Tor Bentsen med en fisk på 0,910 kg. der indbragte ham en anden plads.

Som punktum på hele, blev der afsluttet på behørig vis med grillpølser, storfanger øl, massers af snak og løgnehistorier i klubbens baggård.

1. pr. Magnus Bagger, med en Havørred på 1,480kg.
2. pr. Tor Bentsen, med en Havørred på 0,910 kg.

  • Formanden

Weekend tur til Langeland
d. 14-17. marts 2024

Weekend tur til Langeland d. 14-17. marts 2024

For tredje gang gik forenings Weekend tur til det røde sommerhus ved Bukkemose på Langeland, og med et enkelt afbud blev vi 11 mand, inklusiv besøg fra vejle, af Jørgen ”Smash” Hansen, der havde meldt sin ankomst, så med 11 mand i huset, er det den største gruppe under samme tag, vi har været afsted med gennem de senere år, men med plads til 14 mand, gik det fint med masser luft og plads til alle, i det store og praktiske sommerhus, plads til at alle kunne få en hyggelig weekend med masser af  fiskeri og masser af historier fra de varme land…

Med ankomst torsdag aften, efter et kort Pitt stop i Humble Brugs, blev grillen startet op til en gang grillpølser, hvidløgsflutes, kartoffelsalat osv. her efter masser af hygge snak, Irsk kaffe og Lonnies drømmekage med ekstra topping, til ud på de små timer.

Selvom det ikke var mange timers søvn vi fik den første nat, var det var dog ingen hindring for de gæve fiskere der stod op sammen med solen fredag morgen for at gå på stranden, her der blev fisket, fanget og set en del små fisk gennem dagen, der kun blev afbrudt af lidt frokost til middag og så af sted igen, enkelte havde dog som vi kan se på billederne, et møde eller to på det blå kontor i løbet dagen, fredagen blev afsluttet med røde peberbøffer på grillen, hvidløgskager og flødestuvet kartofler, med et ekstra skud løg i, det hele arrangeret af Jakob, igen blev der, her efter hygget og snakket af dem der kunne sige noget oven på sådanne et måltid, der fyldte godt, god mad i gode venners selskab…

Lørdag morgen var det igen op sammen med solen og afsted, nye steder som Lindelse, Langø og Ristinge blev afprøvet, igen med masser af små fisk, eftermiddagen blev brugt til at lave mørbrad gryde af Jakob, der behørigt fik hjælp af Johnny Gnags og Mattsson der samtidig med kunne fejre sin fødselsdag, jo der blev den eftermiddag i den grad hygget med madlavningen, så alt var klart til de andre kom hjem, efter Mørbrad gryden var sat til livs, blev der igen hygget, snakket og aften blev sluttet af med et længere foredrag om Heavy Metal med div. afspilninger til ud på natten af Jakob og Gnags. (det var meget hyggeligt)

Søndag morgen, op ved 8 tiden, få lidt kaffe, et stykke brød og få snakket af, få pakket sit grej sammen og få ordnet sommerhuset så det er klart til de næste,
også færgen hjem kl. 11.15

Hen over denne pragtfulde Weekenden, i gode venner lag og ikke mindst med masser af godt til ganen, blev der i alt fanget 41 Havørred, ca. 10 til 12 af var over målet, men alle fisk blev sat ud igen.

De 3 største Havørred blev fanget af :

1: Christian Berg Rasmussen med en Havørred på 56 cm. han fangede 13 Havørred i alt.
2: Jakob Brun med en Havørred på 48 cm. han fangede 14 havørred i alt.
3: Hans Henrik Rej “Hansi” med en Havørred på 45 cm. han fangede 8 Havørred i alt.

TAK TIL ALLE…
FOR EN FANTASTISK WEEKEND…

Husk! sæt kryds i kalenderen, eller tilmeld dig allerede nu…  til næste års weekendture, der igen går til Langeland, d. 3-6. oktober 2024, Tilmeldingen er åben…..

  • Formanden

Generalforsamling
d. 8. marts 2024

Generalforsamling Fredag d. 8. marts 2024

1. Valg af dirigent:

Traditionen tro vælges Bent Henriksen.

2. Formandens beretning:

Så er der igen Jubilæum, vores kære, men også gamle forening, Nakskov Sportsfiskerforening, som blev stiftet d. 18. november 1944, runder de 80 år… i år, derfor afholder vi i den anledning jubilæums reception, d. 28. september i foreningens klublokaler, her vil der so altid være lidt godt at spise og drikke, samtidig med foreningens 80 års jubilæum, ja så er det altså 50 år siden at undertegnede her, tilbage i 1973, blev medlem af foreningen og kun få måneder efter, samme år, blev valgt ind i foreningens dengang Junior bestyrelse, hvor undertegnede har været med i foreningens bestyrelse siden, de sidste 20 år siden 1994, som Formand for foreningen, til sidst men ikke mindst så har foreningen, siden 1993, ja de sidste 30 år, været til huse her på adressen i Vejlegade 37, alt sammen noget helt unikt, noget man ikke ser hverdag og derfor fortjener at blive fejret, så derfor inviterer vi i bestyrelsen nu, alle nuværende og tidligere medlemmer af foreningen, alle tidligere bestyrelses medlemmer, samt nuværende og tidligere forretnings forbindelser, til Jubilæums Reception i foreningen klublokaler, lørdag d. 28. september fra kl. 14.00 til 18.00, med efter følgende afterparty alle nævnte, er velkommende til at komme til at slå vejen forbi og hilse på.

2023 bragte os en medlemsfremgang på godt 25 nye medlemmer, i forhold til 2022 hvor vi var 91 medlemmer, blev det til 115 medlemmer i 2023 en fremgang på 24 medlemmer, og bedst af alt, er nok at vi i dag tæller 17 juniorer under 25 år, og så det lidt kedelige, er jo nok at vi pt. ikke har nogle tilbud til disse på vores klubaftener, da der mangler frivillige hænder til at lave aktiviteter for dem, vi kan håbe at de unge selv tager stafetten op og selv skaber noget i foreningens rammer, som vi jo selv måtte gøre for 50 år siden, vi er i bestyrelsen er i hvert fald åbne for sådanne tiltag. Økonomisk set, ser det stadig helt fornuftigt ud, med stor hjælp fra vores nye webannoncer der nu køre på 2 sæson, de fylder godt i kassen, pt. er der 48 af slagsen, og giver i runde tal det samme som Torskefestivalen i sin tid gav, derfor har vi også valgt at følge den linje af gratis konkurrencer som vi de senere år har startet op, nu udvider vi dem til 6 gratis arrangementer i 2024, der er fordelt, på 3 Aborrekonkurrencer i Nakskov Indrefjorden og 3 Kystkonkurrencer efter Havørred konkurrencer, alle sammen gratis at deltage i, og med gratis grill hygge som afslutning på arrangementet, samtidig holder vi fast i vores Nytårstaffel og 2 gange gratis sommergrill i forbindelse med klubaftenerne, som nu i 2024 bliver med udvidet grillmenu, samtidig med alt dette er der er også startet en nye konkurrence, eller skal vi kalde det lodtrækning op, Årets Medlemsrapport, hvor der på næste års Generalforsamling vil blive trukket lod mellem de indsendte Medlems Rapporter om et gavekort på 500 kr. så nu gælder det om at komme til tastaturet og få skrevet nogle rapporter, så man kan få nogle lodder i tombolaen, så kære medlemmer, kom ikke og sig at i ikke får noget for jeres penge….

Af praktiske ting kan jeg nævne at vi har fået vores eget MobilePay nummer, det tikker direkte ind på klubbens konto, og vil fremadrettet blive det fortrukne betalings middel i foreningen, både til turbetaling, øl og vand i klubben men også til kontingentbetaling og dagkort salg osv. hvor man blot i kommentarfeltet angiver formål, navn, mailadresse, osv. gemmer det, og har hermed en gyldig kvittering eller kald det medlemskort, eller dagkort, angående mailadresserne, så bliver der pt. arbejdet på, at man fremover vil modtag sin kontingent opkrævning samt et mindre turprogram i pdf. format på sin mail fremover, simpelt hen fordi det er nemmere og spare en masse administration og ikke mindst porto og et større beløb til trykning af Tur Programmet, så vi stopper med breve i det omfang vi kan, til gengæld så bruger vi Facebook flittigt til annoncering af alle foreningens ture og arrangementer, her bliver opslagene ofte set 5 til 7 tusind rundt omkring. I forbindelse med Årets Største, så har vi fjernet Multen, da der pt. ikke på noget tidspunkt har været en tilmelding side den blev inført for flere år siden, lige som tilmelding til Årets Største Torsk pt. er lagt på is, grundet fredningen, hvilket de 3 planlagte Havture efter Torsk i 2024 også er blevet…

Foreningen generelt… vi har haft som nævnt en medlemsfremgang der nok skylles vores nye måde at gøre tingende på, jeg tænker på de gratis konkurrencer, Facebook, også er der en del udenlandske arbejder der pt. gæster os, hvor der bliver solgt en del både medlemskab og dagkort til disse online, hvilket vinder mere og mere frem, Henrik hos ”Grens Auto” sælges der dog stadig en del medlemskaber og dagkort for foreningen, og stort tak for dette. Ang. vores ture og arrangementer, så er vores Pirke ture efter Torsk som tidligere sagt aflyst pt. Grundet fredningen af disse, så bliver der der pt. arbejdet på at få N.H.1 til at sejle for os på den årlige fjordtur efter Hornfisk i håbet om at få vores lidt ældre medlemmer med ud på denne tur, ang. tilmeldinger til vores ture og arrangementer, ser det helt tilslutning fornuftig ud, lige om lidt, er vi 11 mand der skal på weekendtur til Langeland i 4 dage, hvilket er den største gruppe på en Weekend tur de senere år, ligesom konkurrencerne og klubaftenerne ofte trækker 15 til 20 mand, eller flere til, så alt i alt ser det hele vel meget fornuftigt ud. Jeg synes at vi i bestyrelsen hele tiden prøver at udvikle konceptet, tænke nyt og bruge den nye udvikling omkring os, dels til at lette arbejdet for bestyrelsen, men også til at gøre foreningen mere opdateret og der med nå ud til flere…….
Det var alt fra mig KNÆK OG BRÆK med jer der ude…..  TAK FOR ORDET…

Formandens beretning godkendes af generalforsamlingen.

3. Godkendelse af regnskab:

Kassereren fremlægger regnskabet for 2023, hvorefter der kan stilles spørgsmål.

Regnskabet godkendes af generalforsamlingen.

4. Uddeling af diplom og gaver for fangst af årets Største fisk:

1. Aborre for Junior: 0,840 kg. Simon Spure Højmark Nielsen
2. Aborre: 1,365 kg. Michael ”Miller” Christiansen
3. Havørred: 4,350 kg. Claus Bagger
4. Gedde: 2,105 kg. Henrik Mattsson
5.Torsk: 5,400 kg. Johnny Christiansen
6. Fladfisk: 1,050 kg. Claus ”Rysse” Christiansen
7. Hornfisk: 1,040 kg. Bjarne Nielsen
8. Multe: Ingen tilmeldinger

5 Indkomne forslag:

Fra bestyrelsen:

Gamle regler:
Der må pr. dag kun hjemtages 10 Aborre, hvoraf maks. 2 stk. må være over 35 cm.
Nye regler:
Der må maks. hjemtages 5 Aborre pr dag. Aborre over 35 cm. må ikke hjemtages og skal genudsættes.
Forslaget vedtaget af Generalforsamlingen

Gamle regler:
Der må kun opbevares 10 fisk pr. mand, alle fisk skal opbevares i eget net.
Nye regler:
Der må maks. opbevares 5 fisk pr. mand, alle fisk skal opbevares i eget net.

Forslaget vedtaget af Generalforsamlingen

Der tilføjes følgende ny tekst til § 5,
Foreningen tegnes af Formand & Kasseren.

Forslaget vedtaget af Generalforsamlingen

6. Valg: Følgende er på valg:

1. Formand: Søren Andersen: ønsker genvalg, Valgt
2. Sekretær: Jakob Brun: ønsker genvalg, Valgt
3. Bestyrelsesmedlem: Mads Larsen: ønsker genvalg, Valgt
4. Suppleant: Birger Arlnæs: ønsker ikke genvalg, Brian Milkowski, Bliver valgt i stedet
5. Suppleant: Per Flugt: ønsker genvalg, Valgt
6. Revisor: Bent Henriksen ønsker genvalg, Valgt

7. Evt:

Der tales løst og fast om tingene af de godt 30 fremmødte og Formanden takker Birger Arlnæs for hans indsats i bestyrelsens arbejde og hans altid gode humør, ellers bliver generalforsamlingen afsluttet i god ro og orden, uden større håndgemæng og på traditionel vis, med et par håndmader, lidt at drikke og en hyggelig snak, til ud på de små timer…  Tak for god ro og orden.

  • Formanden

Kystkonkurrence d. 29/10 2023

Kystkonkurrence d. 29. oktober 2023

På en regnfuld, lidt forblæst efterårsdag og med uret stillet tilbage til vintertid, afholdte Nakskov Sportsfiskerforening gratis efterårets Kystkonkurrence efter Havørred. Der var 15 mand der gjorde brug af tilbuddet, og der blev for det meste fiskede på de vest vente kyster, hvor der søndagen igennem blev landet godt 10 Havørred, hvilket må siges at være helt i orden, dog var de fleste under målet, som alle fik deres frihed igen, til indvejningen var der kun fisk som kom på vægten, der viste 1,738 kg. hvilket indbragte Mads Larsen første præmien, alt imens der på behørig vis, blev hygget ved grille i klubbens baggård hen over eftermiddagen, hvor de to ukronede Ringridderkonger, Mads og Per havde tændt op i grillen, til en hyggelig afslutning på konkurrencen.

Dagens vindere blev. 1. pr. Mads Larsen, med en Havørred på 1,738 kg.

  • Formanden

LAKSEN på land.

LAKSEN på land.

Det gode men også gamle skib LAKSEN, som har været i foreningens eje siden 1968, er igen taget på land, fredag d. 27. oktober blev Laksen taget på land for vinteren, og efter godt 20 ture på vandet, og med masser af Hornfisk, Fladfisk men også Havørred ombord i gennem foråret, sommeren og henover efteråret 2023, var det vist også ved at være hårdt tiltrængt for det gamle skib, der trængte til at få rengjort bunden, renset skruen, skiftet olie og få bragt træværket i vinterhi, så den igen kan blive klar gjort til en ny sæson i 2024.

TAK FOR EN GOD SÆSON OG SOM ALTID, STORT TAK TIL ALLE DER HAR VÆRET MED TIL AT HOLDE LAKSEN SEJLENE I 2023,
VI SES TIL FORÅRET 2024. KNÆK OG BRÆK.

  • Formanden

Fladfisketur d. 22/10 2023

Fladfisketur d. 22. oktober 2023

Grundet stormfloden og det meget højvande der havde været i dagene op til, blev turen på anbefaling af skipper og i samråd med foreningens turleder aflyst, næste Havtur er d. 30. december, hvor Nytårs Torsken skal fanges, nok for sidste gang, grundet de nye fredninger, så få luftet pirke grejet en sidste gang, der er stadig få ledige pladser.

  • Formanden

Klubmesterskab i havfiskeri 2023

Søndag d. 24/9 2023 afholdte Nakskov sportsfiskerforening årets første fladfisketur på Langelandsbæltet. Turen var samtidig det årlige klubmesterskab i havfiskeri. På turen der blev sejlet fra Langø med det gode skib Drost var der 12 deltagere. Dagens fiskeri startede på Lollandssiden, men måtte hurtigt opgives pga. for kraftig strøm. Der blev derfor søgt andre græsgange, og lykken blev prøvet over under Langelands kyst, i håb om at strømmen var mere medgørlig og fiskeriet bedre der. Det hjalp en hel del på fiskeriet at skifte plads, og der begyndte langsomt at komme fisk i kurvene hos deltagerne. Det skal dog siges at gennemsnitsstørrelsen for fladfisk i Langelandsbæltet er bekymrende lille efterhånden, og mange af dem der blev fanget, som var store nok i længden, var papirstynde, og blev derfor genudsat, pga. den ringe spiseværdi.
Dagens resultat blev derfor kun 48 fladfisk med i havn til de 12 deltagere.
Dagens tre største fisk blev fanget af følgende:

1. Allan Hartkopp 0,444kg.
2. Brian Due 0,426kg.
3. Brian Jørgensen 0,334kg.

  • Jakob Brun